|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Mennesket i verden
|
Dét gør det endnu mere klart for mig, hvor håbløst primitivt og indskrænkende, det er, når jeg bruger udtrykket: "det guddommelige" om det unævnelige, som jeg fornemmer er i alt - er alt - og som leder til ydmyghed og kærlighed
Ja, underligt du benytter ordene "det guddommelige" når du ikke tror på en gud.
Derved kan der jo for dig vel ikke være noget, som er guddommeligt.
Det ”noget” du fornemmer stammer fra din hjerne, vil jeg tro, som omsættes til følelser/oplevelser.
Din indre virkelighed er årsag til, hvordan den ydre virkelighed opleves, også derfor vi ikke kan opleve virkeligheden ens.
Som jeg før har skrevet: Vi kan blive enige om at græsset er grønt. Det har vi lært … men oplevelsen af det grønne græs er vores egen.
… og jeg kommer i hu, du er glad for Thomas evangeliet … dette eksempelvis:
Jesus sagde: ”Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt
er kommet til mig. Kløv træet: Jeg er der’; Løft stenen op, og I skal finde mig der’.”
http://www.setnedefra.dk/wp-content/Thomas-Evangeliet.pdf
… og så er der jo ikke langt til at kalde alt ”det guddommelige” hvis du mener, at Jesus er lyset, alt er udgået fra … men det gør du jo mig bekendt ikke … så underligt dette leder dig til: ydmyghed og kærlighed … ???
.
|
|
|
|
