|
0
registrerede
20
gæster og
108
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Tro, håb og kærlighed
|
Jeg skrev #39673 - 12/05/2023 22:20 om kærligheden i kristendommen, om sandhedens mirakel: Verdens Væren hos sufismens Jalal al-Din Rumi og om dét ikke at forstyrre den rette vej: Dao, og jeg tænker på, hvor galt vi er kommet af sted, siden vi ophørte med at nøjes med at leve af, hvad vi kunne finde og begyndte at dræbe dyr og fisk for at spise dem, og vi siden voldtog jorden ved at pløje, så og høste, samt tillige siden fandt ud af at beherske ilden og senere med eksplotionsmotoren udviklede industrialiseringen og fyldte jordens luft med usynligt affald - i tillæg til alt det synlige affald, vi i forvejen efterlod os.
Samtidig lever vi næsten konstant på en markedsplads, der med reklamer alle vegne søger at at øge vores forbrug og det deraf følgende affald.
Er dét livskvalitet?
Er kvaliteten i samvær med naturen ophørt?
Samvær med vild natur er nærmest ikke mulig for de fleste af os.
Det eneste der stort set er muligt er samvær med forholdsvis fri natur i vore plantede skove, på strandene og i vore parker og haver.
Det kan vi vel nyde, omend det kan være svært rigtig at opleve alt det liv, der faktisk er omkring en.
Jeg har oplevet, at man faktisk godt kan falde til ro i naturen - og opleve samværet.
Bagefter tænker jeg på, om det er dét, daoisterne tror på, er den rigtige måde at været et levende menneske.
Jeg gør 
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
