|
1
registreret Arne Thomsen
437
gæster og
45
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tro, håb og kærlighed
|
Arne:
Hej Hanskrist.
Jeg glæder mig stadig over, at du her i denne tråd pegede på Karen Armstrongs bog: Naturens hellige kraft, en bog, som jeg langt fra er færdig med at gennemgå, hvorfor der i mig ikke er plads til yderligere impulser lige nu (I øvrigt undrer det mig, at du ikke selv synes at have en mening om denne bog).
Jeg forstår godt at du gerne vil koncentrere dig og forblive i dine relevante studier og undersøgelser af de emner der dukker op i bogen "NATURENs Hellige Kraft".
For mig er det med naturen ikke noget nyt - allerede som barn var jeg bevidst om naturens hellige kraft og liv og forunderlige verden for vi mennesker der SANSER og ikke så meget TÆNKER.
Homo Sapiens er det tænkende menneske der har glemt og undertrykt sin SANSELIGHED.
Det moderne menneske har glemt sin fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens = i Naturens værens TOTALITET tilstedeværelse DASEIN eksistens.
Jeg har siden jeg var en lille dreng været 100% bevidst om denne SANSELIGHED:
Vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens = i Naturens værens TOTALITET tilstedeværelse DASEIN eksistens.
Så jeg behøver ikke inspiration fordi jeg har levet med denne forståelse vores SANSELIGHED hele livet.
Og grædt som barn og som voksen utallige gange over hvad det er vi gør imod naturen.
Min tilgang spørgsmålet er ikke intellektuelt men SANSELIG - igennem
min fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens = i Naturens værens TOTALITET tilstedeværelse DASEIN eksistens.
Jeg har udviklet en hel ny psykologi med udgangspunkt i denne
vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens = i Naturens værens TOTALITET tilstedeværelse DASEIN eksistens.
Det er ikke igennem vores intellekt vi kan komme tilbage til naturen men igennem vores SANSELIGHED
vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens = i Naturens værens TOTALITET tilstedeværelse DASEIN eksistens.
Vi skal igen alle sammen lære naturen at kende gennem vores SANSELIGE omgang med naturen som fx fra JORD til BORD: at de kartofler og den flæskesteg og de jordbær til dessert vi smager og spiser har vi selv opfostret og dyrket.
Som det er idag er vi fuldstændig fremmedgjorte naturen fordi vi får penge på kontoen hver måned og har et hævekort vi bruger i Rema og Netto og COOP Brugsen - næsten ingen moderne mennesker ved noget som helst om vejen fra jord til bord - ja de ved mere om en ulv end om kålsorter og jordbær og solbær og hyldebær og havtorn.
-0-0-0-
Jeg føler mig meget alene i verden - fordi selv ungdommen der går så meget op i naturen de gør det på en intellektuel måde - de forstår simpelthen ikke den natur de taler så meget om fordi de har glemt deres sanselighed:
deres fysiske kropslige biologiske sanselige i verdens = i Naturens værens TOTALITET tilstedeværelse DASEIN eksistens.
Selvfølgelig er der visse få undtagelser - ja der findes mennesker der er forbundet naturen gennem deres konkrete fysiske kropslige biologiske sanselige i naturen værens eksistens - hvor de kender vejen fra jord til bord fx.
Mennesker der ved at luften skal være ren fordi vi har brug for ilt uden også at indånde forurening - der ved vi har brug for en jord i balance da det er derfra vores fødevarer kommer etc etc etc.
Hvis man mener det her med naturen alvorligt så støtter man Foreningen Andelsgårde. og sætter sig ind i deres arbejde og formål.
Og hvor rørende billigt det er (150 kr pr måned) at gøre en indsats for at redde naturen - vores miljø og biodiversitet.
Jeg giver ikke så meget for folks intellektuelle engagement i forhold til naturen - jeg mener vi selv hver især må gøre noget konkret praktisk i forhold til den grønne omstilling.
Vi er nået til et punkt hvor intellektuel snak bla bla bla bla om naturen må stoppe - ja vi må istedet for nu handle og det allesammen og vi i den vestlige verden har de økonomiske midler blot tør vi ikke bruge vores økonomiske muskler på den grønne omstilling - men vi bruger dem som opsparing til os selv som om vi tror vi får pengene med os i himlen eller at vores børn behøver en stor arv.
Vi må lære at investere vores økonomiske muskler midler i den grønne omstilling.
Alle uanset alder må have et jordlod - en have - et stykke jord og lære om vejen fra jord til bord.
Carl Gustav Jung:
Every man should have his own plot of land so that the instincts can come to life again. To own land is important psychologically, and there is no substitute for it…. The industrial worker is a pathetic, rootless being, and his remuneration in money is not tangible but abstract…. Because the psychological reward is inadequate, the worker rebels against his employer and against “capitalism” as a whole. We all need nourishment for our psyche. It is impossible to find such nourishment in urban tenements without a patch of green or a blossoming tree. We need a relationship with nature. I am just a culture-coolie myself, but I derive a great deal of pleasure from growing my own potatoes…. A captive animal cannot return to freedom. But our workers can return. We see them doing it in the allotment gardens in and around our cities; these gardens are an expression of love for nature and for one’s own plot of land…. I am fully committed to the idea that human existence should be rooted in the earth.
Google oversættelsen lyder:
Hver mand bør have sit eget jordstykke, så instinkterne kan komme til live igen. At eje jord er psykologisk vigtigt, og der er ingen erstatning for det…. Industriarbejderen er et patetisk, rodløst væsen, og hans aflønning i penge er ikke håndgribelig, men abstrakt... Fordi den psykologiske belønning er utilstrækkelig, gør arbejderen oprør mod sin arbejdsgiver og mod "kapitalismen" som helhed. Vi har alle brug for næring til vores psyke. Det er umuligt at finde sådan næring i bylejemål uden en plet grønt eller et blomstrende træ. Vi har brug for et forhold til naturen. Jeg er selv bare en kultur-coolie, men jeg har stor glæde af at dyrke mine egne kartofler... Et dyr i fangenskab kan ikke vende tilbage til friheden. Men vores arbejdere kan vende tilbage. Vi ser dem gøre det i kolonihaverne i og omkring vores byer; disse haver er et udtryk for kærlighed til naturen og til ens egen jordlod... Jeg er fuldt ud forpligtet til ideen om, at menneskets eksistens skal være forankret i jorden.
|
|
|
|
