Som vi allerede har været inde på, befinder dao sig ligeledes uden for vores rækkevidde. "Den dao, der kan sættes navn på, er ikke den evige dao, siger Lao Zi. Man kan kke sige noget om den, for den transcenderer vores kategorier; alle de træk, der kendetegner vores sædvanlige erfaringer og tankeformer bliver irrelevante. De kristne munke, der fra og med 200-tallet e.v.t. opsøgte ensomheden i den egyptiske ørken, dyrkede også en spiritualitet uden ord, der ifølge dem selv bragte dem hesychia, "stilhed". For dem var bønnen ikke en samtale med Gud eller en struktureret meditation over det guddommeliges natur. Bønnen betød snarere en "udstødelse af tanker". Da Gud befandt sig hinsides alle tanker og begreber, kunne der ikke findes nogen ophøjede følelser, syn eller himmelske stemmer. Disse var udelukkende et produkt af febersyge munkes fantasi; derimod var det vigtigt, at sindet blev "nøgent".
Denne form for apofatisk eller "tavs" erkendelse virker fremmed i vores tid - og det er formentlig en af forklaringerne på, at så mange mennesker i den vestlige verden har svært ved forestillingen om "Gud".