|
1
registreret
(1 usynlig),
59
gæster og
86
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Religioner - som jeg opfatter dem
|
For godt et par tusind år siden:
Helligånd befrugter på denne klode en accepterende jødisk jomfru: Maria, som føder Guds Søn: Jesus – og den hellige treenighed: Faderen, Sønnen og Helligånden er dermed bragt til verden via en jordisk kvinde – Kristendommen er født.
Ca. 600 år senere:
Mekka-Araberen Muhammed finder ro i en bjerggrotte og får besøg af Ærkeenglen Gabriel, som overbringer budskab fra Gud om alt, hvad vi mennesker bør vide, og som Muhammed efterfølgende får nedskrevet (uden selv at kunne læse eller skrive).
Fromme skriftkloge samlede efterfølgende det nedskrevne i bogen: Koranen – Islam er født.
To fantastiske begivenheder/myter: Helligånden gør en jomfru gravid og Ærkeenglen Gabriel fortæller et menneske alt væsentligt.
Antallet af mennesker, der tror på en af de to begivenheder/myter, er enormt og konsekvenserne er kolossale for en meget stor del af denne klodes mennesker – ikke mindst via de to religioners særdeles magtfulde præsteskaber.
Der står vi så i dag, og i modsætning til religionernes uendelige, hjerteskærende, blodige og grusomme magtkampe – også indbyrdes mellem underfraktioner – burde det egentlig i dag være muligt at nå frem til, at religionerne respekterer hinanden indbyrdes, og undlader at søge hinanden udryddet.
Mit generelle indtryk er, at der er gode inspirationer i nok alle religioner.
I kristendommen f.eks. kærlighed, i islam f.eks. ydmyghed, i buddhisme f.eks. indre harmoni.
Allerede her kan jeg sige, at der er intet af dette, jeg kan undvære, mens jeg er betaget af det, der for mig er det helt store vidunder: Verdens Væren.
Gaven – at verden er – den gave er ikke mulig at fatte – den skal heller ikke fattes – den skal opleves!
Og selv om meget er frygtindgydende og ubehageligt, så er et enkelt ”blik” på ikke-væren fuldt ud rigeligt til at føde altomfattende kærlighed til det ufattelige: Verdens Væren – Livets Mening.
At elske også egen væren – på denne ret så lille værende planet – i det mer end store værende univers 
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
