Det, der betyder noget for mig, er:
Det guddommelige - egentlig ikke et godt nok udtryk, men jeg kan ikke finde bedre ord - som det er blevet klart for mig, at vi mennesker ikke har mulighed for at fatte, hvorfor religionerne - set med mine øjne - er håbløst forsimplede, vulgære og uærbødige.
Den værende verden - som vi mennesker har nået en vis, men begrænset, viden om - og selv er en ret så ubetydelig del af - og hvis eksistens er et ufatteligt og vidunderligt mirakel.
At leve mit liv - mens jeg har det - så godt jeg formår - i ydmyg altomfattende kærlighed og omsorg.

Det sidstnævnte er ikke let at leve op til, og jeg vil derfor ikke spilde tid og kræfter på alt muligt andet.

Kan du tage fejl? Hvorfor kalder du os ubetydelige? Hvem tænker over tingene, og kan tage sig af kloden? Jeg er ikke meget for at sætte grænser for vores forståelse Hvad har vi mulighed for...