|
0
registrerede
207
gæster og
234
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Troen på Ånder og Guder
|
Efter at have "tygget" i nogen tid på indholdet i den gamle bog, som jeg linkede til i denne tråd (se link her) om Ånder og Guder kommer de gamle græske myter om Narcissos og Sisyfos ind i billedet for mig.
Narcissos så ned på en vandoverflade - og hvad så han?
Sig selv!
Er det egentlig ikke det samme, vi gør, når vi tildeler alt omkring os en ånd, der ligner os selv.
I religionerne er guder ofte af hankøn - men i matriarkalske (kvindedominerede) kulturer er guderne af hunkøn.
Og det væsentlige er vel, at det påstås, at de ligner os.
Det er så dét, der får mig til at tænke på Sisyfos, der igen og igen - men forgæves - søgte at bringe klippeblokken til bjergets top.
Kune det mon være menneskehedens fælles religion, der aldrig bliver til noget.
Og hvorfor skal vi mennesker på denne klode i dette univers også bilde os ind, at vi magter den slags.
Hvorfor ikke i stedet være taknemmelig over at være en lille bitte del af det ufattelige mirakel: Verdens Væren - og i stedet for religiøse spekulationer bruge alle egne kræfter bedst muligt - på livet - her og nu - så længe det varer  
M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
