|
1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
25
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Troen på Ånder og Guder
|
Ved fortsat læsning af den gamle bog afklares det, at de fleste sjæle eller ånder er ”onde”, men som vi mennesker begynder at udvikle helt små samfund – stammer og landsbyer – der senere bliver stadigt større og teknisk udviklede, bliver vi bedre til at beskytte os mod ”åndernes ondskab” – ja vi begynder at stifte forbund med ånder.
I åndeverdenen begynder der at komme et hierarki, og det fører til at de øverste ånder bliver til guder, som man kan ofre til.
Bogens forfatter konkluderer:
Guden er overalt kun en videre udviklingsform af den beskyttende Sjæl.
Og blandt guderne kommer der også et hierarki.
Forfatteren skriver:
Udviklingen af kongeguder og verdensguder er i almindelighed et produkt af gentagne politiske sammensmeltninger, der ender i et verdensmonarki.
og
I den profetiske litteratur ser vi gradvis landsguden Jahve forvandle sig til en verdensgud, der er de fremmede Guder ganske overlegen eller endog den eneste eksisterende gud.
og
Medicinmændenes, digternes og kunstnernes billeder af åndeverdenen er altid afspejlingen af kendte Forhold her på Jorden — i Almindelighed fantastisk forstørrede og vilkårlig kombinerede.
og
Hvis okser og løver havde hænder og kunde danne billeder ligesom menneskene, ville de fremstille deres guder som okser og løver.
Min kommentar:
De dominerende verdensreligioners Gud er almægtig og god.
Alligevel oplever vi dét, vi kalder ”det onde”.
Er mon ”det onde” en snæversynet egoistisk illusion?
(Kristendommen katolske præster uddriver stadig onde ånder)
Universet (siden Big Bang) menes at være godt 13 milliarder år gammelt, og vi mennesker (Homo sapiens) menes kun at have eksisteret her på denne klode i ca. 300.000 år – altså kun i et glimt af denne verdens historie.
Jeg har ofte tænkt på, hvordan det mon er at være et træ. Jeg ved meget om dets biologi, men jeg erkender, at jeg aldrig lærer dets væren at kende.
Jeg har fornemmet det guddommelige i Sandhedens Mirakel: Verdens Væren, men hvordan det guddommelige er, det ved jeg jo godt, at dét får jeg aldrig at vide.
Og hvorfor søge sådan viden? Det er jo ikke dét, min væren handler om 😉
M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed  
|
|
|
|
