|
0
registrerede
2162
gæster og
943
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Hej Ole Bjørn
Jeg kan se, at du igen er igang med dit yndlingspostulat, at vi ateister "ikke forstår kristendommen". Vi forstår den udmærket, Disciple, bare ikke på samme måde som dig
Kunne man kalde ovenstående 'en kommunikation på vej ud på en afvej'? Måske ikke, men jeg fik ikke samme slutning ud af disciples indlæg, som den du gengiver. Disciple skriver ikke, at ateister ikke forstår kristendommen. Han signalerer derimod, at han som troende kristen kender Gud. Det samme kan ikke siges om dig, ole bjørn, idet det ville forudsætte en tro på samt et forhold til Gud 
Fordomsfrihed indebærer blandt andet evnen til at se på universet som noget, der ikke nødvendigvis havde en Gud som første årsag. Den fordomsfrihed har videnskaben, men du har den ikke, for du kan ikke acceptere andre forklaringer end "det er Guds værk".
Tro og videnskab vil nok altid befinde sig i et spændingsfelt. De kan ikke gøres ud som ét paradigme, idet troen er noget subjektivt (med mindre man fejlagtigt tager Bibelen som et beviseligt vidnesbyrd), hvorimod videnskaben kan holdes frem med dens faktuelle oplysninger. Der er så at sige en bred grøft imellem tro og videnskab.
Betyder det nu så meget?
Enhver videnskabsmand og envher troende er jo mennesker, så uanset hvad der måtte blive produceret af viden og tro, vil det altid blive transformeret gennem den person (el. de personer), der tænker, sanser, føler etc. Vi skal ind under uden på hver enkelt af os for at se, hvorfor vi tænker, som vi gør. Hvorfor betyder Gud som altings første bevægelse noget for disciple, hvorimod Ipso Facto står med fødderne plantet i begrebsfilosofien og dig, Ole Bjørn, fremstår som holistisk videnskabsforsker. Er den ene position bedre en den anden?
Med andre ord så er der en vis afstand mellem tro og viden, som vi aldrig kan ophæve. Det, vi derimod kan, er, at lade de forskellige dimensioner - tro som viden - i vores liv korrelere. En videnskabsmand kan udemærket være troende, og troen kan vel og mærke være en (såfremt man tror på det) åndelig inspirator, men der vil altid være en grænse for, hvad troen overhovedet kan SIGE om verden. Fejlen opstår, når kreationister og lign. begynder at blande dimensionerne sammen ved at gøre troen og videnskaben til ét paradigme.
Som livsdimension er der - for nu endnu en gang at inddrage Tillich - en korrelation mellem den horisontale og vertikale linie, og måske er det en sådan dialog disciple i virkeligheden søger? Spørgsmålet er så, hvad det vertikale kan bibringe videnskaben og naturligvis omvendt?
Som overskriften indikerer, har menneskene så mange mærkelige ting for 
Mvh
Anne
P.S
Jeg beklager, at indlægget er skrevet i etaper (og derfor ikke så gennemtænkt), idet jeg havde andet for hånden og måtte gå fra og til - og nu må jeg vist gå til for at nå en fødselsdag lige om hjørnet..
|
|
|
|
