|
1
registreret
(1 usynlig),
144
gæster og
1609
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: jenle
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Jeg er dybt imponeret. Dine evner som copy-paste mester er uovertrufne.
Det skal du såmænd ikke være. Du er selv bedre til denne operation – hvorimod jeg er bedre til at oplyse, hvorfra det kopierede stammer.
Din skolemesterattitude med at give hjemmeopgaver kan du spare dig – ikke mindst fordi løsningen nok nærmest skal findes i 'De Occulta Philosophia'!
Og så lidt mere copy-paste:
Det kontroversielle værk The Structure of Scientific Revolutions (1962; da. Videnskabens revolutioner, 1973) gjorde Kuhn verdensberømt. Den videnskabsteori, han her fremsatte - med en radikal kritik af såvel de logiske positivisters som Karl Poppers opfattelser - har siden været i fokus. Fra en prævidenskabelig fase udvikler al egentlig videnskab sig til "normalvidenskab", der i en periode er enerådende. Normalvidenskab er styret af et paradigme, som bl.a. udgøres af de bevidste og ubevidste antagelser af metafysisk art og af de kriterier for rationalitet og videnskabelig metodik, der styrer den videnskabelige praksis. Alle data er således teoriladede, idet det er paradigmet, der bestemmer, hvad der regnes for relevant, og hvordan det skal tolkes.
På et tidspunkt bryder en normalvidenskab sammen, fordi den ikke inden for sine paradigmatiske rammer kan løse afgørende problemstillinger i paradigmet selv. Dette fører til en videnskabelig revolution, hvor det gamle paradigme afløses af et nyt, inden for hvilket der udvikles en ny normalvidenskab. Det er Kuhns påstand, som er blevet bestridt af mange (se fx Imre Lakatos), at der er en inkommensurabilitet mellem det gamle og det nye paradigme, hvilket betyder, at de er uforenelige, og at de ikke kan sammenlignes. Dette indebærer, at paradigmeskift ifølge Kuhn ikke kan forstås rationelt, men må sammenlignes med religiøs omvendelse. Der er ingen paradigmeneutrale grunde til at foretrække Newtons fysik frem for Aristoteles'. Dog mener Kuhn, at man pragmatisk må konstatere, at man med Newtons opfattelse kan løse flere praktiske problemer. Fra ca. 1970 benægtede Kuhn selv, at han skulle være relativist, men det er stadig omstridt, hvorvidt hans inkommensurabilitetstese, som er central for hans paradigmeopfattelse, nødvendigvis fører til en irrationalisme og relativisme eller ej.
CB-P/DSDE
|
|
|
|
