|
0
registrerede
657
gæster og
424
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Kære Hans-Kristian.
Jeg tager min crocodile-Dundee-hat fra Sidney af for dig. Det var et godt indlæg, og jeg synes, at din forståelse af Niels Bohr's udsagn rammer noget centralt. Udsagnet hænger nøje sammen med det berømte 'billedforbud' som Bohr udstedte i det videnskabelige miljø på Blegdamsvej.
Det kan nemlig ikke nytte noget, at vi bruger vor fantasis billeddannelse til at danne os forestillinger om, hvad der sker i et kvantesystem. Thi samme fantasi er genetisk udviklet som en overordentlig vigtig ingrediens i den buket af bevidsthedsfunktioner, som vi bruger systembetegnelsen 'intelligens' om.
Fantasi, hukommelse og kombinationsevne går her hånd i hånd. Men den lange genetiske udvikling har sat det præg på os, at vi er udviklet til at begå os i en verden med tre rumlige dimensioner og en tid, der altid forløber lineært fra fortid mod fremtid.
Og det slår ikke til, når vi skal forstå mikrofysikken. Implicit ligger Bohr's billedforbud i et citat, som jeg tidligere har bragt. Det er en passus fra hans forelæsning i Como i 1927:
»Den Schrödingerske metodes symbolske karakter fremgår ikke blot deraf, at dens simpelhed ligesom matrixmetodens væsentligt beror på brugen af imaginære aritmetiske størrelser. Men allerede af den grund kan der ikke være tale om en umiddelbar forbindelse med vore sædvanlige anskuelsesformer, at det ved bølgeligningen fremstillede ’geometriske’ problem ikke er knyttet til det sædvanlige tredimensionale rum, men til det såkaldte koordinatrum, hvis dimensionstal er lig antallet af systemets frihedsgrader.«
Derfor må vi afstå fra at danne os et billede af de mikrofysiske processer, thi vi evner ganske enkelt ikke at forestille os dem. Men vi kan sige noget om dem. Og dette kan vi sige i det matematiske kunstsprog, som man har fundet det hensigtsmæsiget at anvende. For eksempel Schrödinger's berømte ligning vedrørende bølgefunktionen eller matrixmetoden, der blev brugt på Blegdamsvej.
I begge tilfælde blev der regnet med imaginære tal, og det fører unægteligt til noget luftigt, som det er svært at danne sig forestillingsbilleder om.
Om denne luftige matematik så svarer til en eller anden form for 'virkelighed' eller blot er hjernespind?
Tjah, det må enhver selv tage stilling til, men Hiroshima-bomben eksploderede faktisk, og et meget stort antal dræbte og stråleskadede japanere er historiens tunge bevis for, hvad der kan ske, hvis menneskeheden vender sublime videnskabelige landvindinger som våben mod sig selv.
Men hvis man ønsker at danne sig en forestilling om, hvad processen inde i fissionsbomben så virkelig ER - for nu at bruge et Arne Thomsen udtryk - så må man melde pas, thi der kan kun siges noget om den og vel at mærke i et sprog, hvortil der ikke svarer nogen som helst menneskeligt mulig billeddannelse.
Det samme gælder spørgsmålet om, hvad verden - universet - så ER. Blot er det, der kan siges herom, endnu ikke færdigformuleret, men jeg vil godt på forhånd vædde fem stegte rødspætter på, at dette sprog vil blive en langt større udfordring at forstå, end kvanteteoriens sprog, som enhver cand. scient. i teoretisk fysik kan tyde.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
