|
0
registrerede
558
gæster og
206
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Hej Ole Bjørn!
Jeg anfægter ikke din ret til at anse Dawkins bidrag til evolutionsteorien for at være af stor videnskabelig værdi.
Set fra mit synspunkt komplicerer han en teori som i forvejen har ringe forklaringskraft så den bliver direkte intetsigende, fordi Dawkins ikke har fattet, at en forklaring på livsfænomenet og dets udviklingshistorie ikke kan reduceres til blot at handle om overlevelsesfordele for gener, individer, populationer eller arter, men om hvordan selve livet er muligt i et univers hvor stoffet er styret af fysisk kausale love.
Svaret på det spørgsmål er principielt. Det vil sige at det kan man aldrig finde i den empiriske biologi, men alene gennem filosofisk analyse.
For Dawkins drejer livet sig alene om, at generne konkurrerer indbyrdes om at bygge overlevelsesmaskiner (levende væsener) for at fremme visse geners eller genkompleksers chancer for replikation, hvorved livet bliver endnu mere meningsløst end en maskine, der dog er konstruet med et formål. Tager man formålet ud af livsfænomenet så bliver det ikke blot meningsløst, men inderligt ligegyldigt.
Dette har man indset i den tværvidenskabelige disciplin som kaldes biosimiotik som kan ses som en beskræftelse på hvad den principielle filosofiske analyses konklusioner. Fysisk kausalitet (determinisme) kan alene producere rent fysiske ting som udtømmende kan beskrives ved hjælp af kausale love ned til den grænse som sættes af det kvantemekaniske usikkerhedsprincip. (Usikkerhedsrelationen).
Sådanne rent fysisk kausale love kan f.eks. producere det vi kalder grundstoffer. Det kan også producere sten, altså ting som ikke kan bevæge sig med et formål. Hvis en sten bevæger sig ved vi, at den er påvirket af ydre kræfter der forårsager bevægelsen. Når et levennde væsen bevæger sig med et formål kan dette ikke forklares alene med henvisning til ydre fysiske påvirkninger (fysiske love), men også ved at henvise til interne processer, der nok har en fysisk basis, men som ikke kan beskrives fuldt ud ved hjælp af fysik og kemi. For at beskrive levende væsener må man anvende begreber som går ud over fysikkens og kemiens begreber. Ord som "celle", "genetisk kode", "bevidsted" "Sprog" og "mening" er unikke for levende væseners situation.
Vi kan spørge hvad meningen er med, at et levende bevidsthedsvæsen reagerer på en bestemt måde, og senere når det udsættes for nøjagtig de samme ydre påvirkninger på en anden måde. Forklaringen kan være, at væsenet mellem de to begivenheder har lært noget nyt og derfor vælger at reagere anderledes når det står over for samme fænomen. Man kan udtrykke dette ved, at det levende væsen har fået en forøget erkendelse af dets situation, og man kan også sige at det udviser tegn på basal intelligens. De begreber henfører vi normalt til det vi kalder det åndelige, og det åndelige er ikke noget rent fysisk. Det er en egenskab som adskiller alt liv fra død materie.
Dette kunne jeg selvfølgelig skrive meget mere om, men da du allerede har lagt dig urokkelig fast på et bestemt synspunkt, anser jeg det for umuligt at noget tænkeligt argument kan ændre din holdning.
Som følge heraf er en diskussion mig dig rent tidsspilde, og hvis en kritik af Dawkins og evolutionsteorien anses for rent tidsspilde, så må man nødvendigvis være af den opfattelse, at evolutionsteorien har status analog med et helligt dogme, noget der ikke kan diskuteres eller sættes spørgsmålstegn ved, uden at den pågældende bliver forhånet eller stemplet som en moderne kætter, en agviger der i Dawkins terminologi kaldes en person med vrangforestillinger.
Det store spørgsmål er hvordan livet overhovedet er muligt i en verdens styret af generelle fysisk kausale lovmæssigheder, og det spørgsmål har biologerne endnu ikke besvaret tilfredsstillende.
Hvis de havde, var der jo ingen grund til at forske videre, andet end i detaljer. Det er netop fordi svarene er ufuldstændige og utilfredsstillende, at der i biosemiotikken og filosofien, som stiller spørgsmålene på en anden og dybere måde end det biologiske paradigme tillader, at man kan nå frem til svar, som falder uden for de paradigmatiske grænser.
Det biologiske paradigme må derfor nedbrydes og erstattes af et mere omfattende paradigme, der bedre formår at beskrive alle fænomenerne i dets genstandsområde, helt analogt med hvad der skete med den klassiske mekanik, hvis paradigme blev erstattet med det kvantemekaniske paradigme og relativitetsteoriens paradigme. Problemet er blot her, at de to paradigmer er inkompatible. Et spørgsmål jeg har sat til debat i en selvstændig tråd: HOLDER RELATIVITETSTEORIEN?
Så længe biologien alene tænker i overlevelsesfordele på et eller andet niveau er den faktisk afskåret fra at give en konsistent og meningsfuld beskrivelse af livsfænomenet.
Videnskabshistorien og al menneskelig udvikling og erfaring viser, at dybere og sandere erkendelse alene kan opnås når man bryder ud af et etableret paradigme og begynder at tænke nye tanker og derved lægger grunden til et nyt paradigme. Det gælder i teologien med Luther, det gælder i kunstens verden, det gælder for erfaringsvidenskaben og det gælder selvfølgelig også for den filosofiske spørgen.
Uden forståelse for, at det er paradigmet der sætter grænserne for hvad man overhovedet kan tænke om et givent fænomen og dermed også hvilke begreber der anses for relevante og irrelevante, eller sande/falske, har man ikke fattet noget som helst om, hvordan det overhovedet er muligt at vi kan erhverve større, dybere og sandere erkendelse om vor eksistentielle situation og om den verden vi er en del af.
Desværre mangler du Ole Bjørn en sådan helt basal forståelse, og derfor anser jeg stort set en diskussion med dig for ren tomgang eller tidsspilde.
Det eneste man herefter kan undre sig over er, hvorfor du i det hele taget kommenterer et indlæg med en kritik som du anser for "ubetydelig og uinteressant"?
For mit eget vedkommende kunne jeg aldrig drømme om at gå ind i en diskussion med en opponent, hvis jeg på forhånd anså en sådan dialog for ubetydelig og uinteressant.
Det ville ganske enkelt være inkonsistent hvis jeg gjorde det, hvoraf du kan udlede, at dette indlæg ikke primært er henvendt til dig Ole Bjørn, men til de læsere som frekventerer debatten fordi de kan anvende andres reflektioner i deres egne bestræbelser på at tænke sig videre frem til en både selvstændig og dybere forståelse af nogle eksistentielle sammenhænge.
Noget sådant er både fornuftigt og meningsfuldt. Det du præsterer Ole Bjørn, er hverken konsistent eller fornuftigt. Det eneste formål jeg kan få øje på, at det tjener, er derfor tilfredsstillelse af noget rent subjektivt eller irrationelt, som egentlig må være en seriøs debat aldeles uvedkommende.
Hilsen
Ipso Facto 
---------
"A person starts to live when he can live outside himself." - Albert Einstein. - Forsøg dog at slippe ud af det fængsel du har spærret dig selv og din tanke inde i Ole Bjørn! - Ipso Facto.
|
|
|
|
