|
0
registrerede
3091
gæster og
202
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Hej Hanskrist
Det kommer slet ikke bag på mig at finde din gode kommentar her og tak for den. Alt andet havde da været underligt og ensom for den teologiske rapand 
Problemet er jo, at der ikke er noget, som jeg er uenig i eller finder for balstyrisk. På trods af mit tidligere kontroversielle synspunkt angående synden er jeg her helt på linie med dig i din opfattelse af synden. Selvfølgelig er synd ikke bare et begreb, jeg er udmærket klar over, at talen om synd er at sætte sprog (tegn og handling) på vores menneskelige adfærd og indbyrdes forhold. Der er af den grund heller intet galt med, at vi sammen med Luther kan sige, at vi alle er syndere - "synd derfor tappert" (Lutersk udsagn). I den forbindelse sondrer Luther ud fra Guds to testamenter(i "Rationis Latominanae") synden på følgende vis: På den ene side gennem loven, som netop er den instans, der hjælper os med at erkende synden, idet loven simpelthen åbenbarer synden, så vi beder og længes efter helbredelsen og nåden ( jf. Rom. 3,20: "Ved loven kommer erkendelsen af synden"). Derfor har vi fået evangeliet for, at synden kan borttages. Dette sker fordi, evangeliet prædiker retfærdigheden og Guds nåde (det dobbelte gode). I retfædigheden - som ifølge Luther kan betragtes som en gave, Guds gave, som er Kristus selv - behandles synden, ja, den (dvs. Kristus) renser/helbreder vores fordærvede natur. Det er i den sammenhæng, at Luther fremhæver retfærdiggørelsen alene ved tro. Hvor retfærdigheden - dvs. Kristus - er vores indre gode, kommer Guds nåde (Guds yndest) som det ydre gode; som den Gud, der i troen handler med os i stedet for nådens modsætning, vreden.
Kristus bliver derved menneskets terapeutiske helbreder!
Hvis du har tid til at besøge min blog, har jeg kogt indlægget til Ipso Facto forleden lidt ned med titlen "Dybets dimension". Denne dimension er - for nu at bruge et af dine udtryk - pilen ned; det eviges betydning midt i vores horisontale liv - dette horisontale også ifølge Tillich kaldet for Nuet. Vi har her at gøre med det levende Nu, hvori Kristus prikker os på skulderen: "Og se, jeg er med jer indtil verdens ende" (Matt. 28,20). Det Evige i Nuet.
Mvh
Anne
|
|
|
|
