|
2
registrerede somo
,(1 usynlig),
426
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN!
|
Hej Treram..
Jeg synes du anvender begrebet Ateisme forkert. Der findes ikke ateistiske skoler, idet der ikke undervises i ateisme. Men det findes skoler der tilbyder religionsundervisning, hvor religioner præsenteres ved deres historiske betydning i en samtid. Jeg tror det er Borad der fint sir, at det formentlig er få skoler der i dag tilbyder eksegese, og det har nok sin rigtighed, iden forstand, at slige skoler jo må ha’ en decideret religion som bevæggrund. I såfald er der tale om friskoler, ikke off. skoler.
Børn fødes ikke med et (religiøst) livssyn, den slags har vi ingen grund til at antage noget om, og hører således ind under selve livssynet der optræder i menneskers bevidsthed, ikke udenfor bevidstheden. Idet børn ikke fødes med et livssyn, da fødes de heller ikke med en kritisk stillingtagen til livssyn, og derfor heller ikke med kritiske vurderinger og konklusioner omkring religiøse trosanskuelser. Ateismen er netop en kritisk stillingtagen til indholdet i religioners trosgrundlag, en afvisning af påstande der ikke opfyldte evidenskrav. At børn fødes uden gudetro er m.a.o. ikke identisk med at de fødes ateister.
Dernæst synes jeg det herligt at læse dit kritiske forhold til religioners påstande, og jeg er temmelig ofte enig med dig i dine synspunkter. Eller rettere, jeg ser heller ikke værdien ved religiøse livssyn. Men jeg anser det faktisk ikke for specielt vigtigt, hvad jeg måtte anse som værdifuldt eller modsat. Det vigtige for mig at se er, at børn uanset alder får et nuanceret tilbud om information og viden gennem undervisning i skoler og højere læreanstalter. Tilbud som retter sig imod præcis deres referenceramme. Og det ku’ sagtens være teologi osv. Det er fx fint at der på præsteseminarer undervises på et fagligt højt niveau i den lære kandidater nu engang skal anvende i deres erhverv. Og iden forbindelse er det netop fint, at vi har et samfund der også tilbyder værdisyn igennem religiøse trosretninger – kravet må blot være, at børn ikke udsættes for indoktrinering, men præsenteres for objektiv viden. Deres personlige stillingtagen bliver deres sag. På denne måde får vi jo et samfund fyldt med nuancer der kan tilgodese et vældig bredt spektrum af interesseområder. Og den slags vil kun gavne fællesskabet – tænk dig et samfund, hvor alle tilgodeså konsensus, ja for den sags skyld gennem forbud om såkaldt ”åndelige forhold” såsom teologien arbejdsområde m.m.
Det ville blive et meget fattigt samfund, ikke sandt?
Tænk så tillige på de fantastisk mange forfattere tilbage i tiden, der i kraft af deres religiøse livssyn har præsenteret os for spørgsmål til værdisyn, vi i dag kan nyde godt af. Ikke udelukkende fordi deres eget syn advokerer for endegyldige sandheder, men fordi de ved interessante spørgsmål medvirker til at krydre vores nysgerrighed, som så igen medvirker til at vi evner at bygge potentiale til at bygge nye idéer og tanker, ja udvide vores forestillingsverden. Og dét er da vist ikke helt så ringe egenskaber til orientering endda? Tænk på Proust, Thomas Mann, Villy Sørensen, Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig, Karen Blixen, Vagn Lundbye, Per Højholt, Aksel Sandemose, Martin A. Hansen, James Joyce, Elias Canetti, Søren Kierkegaard og mange, mange andre, der optræder i debattørers tankeverden når de konfronteres med tanker der provokerer til brud på idéer. Vi tvinges til refleksion – og dét må man sige, at overvejende mange religiøse mennesker er dygtige til.
Nu forstår jeg at du er ca. 20 år ældre end jeg, eller mere, og derfor har oplevet en skolegang forskellig fra min, og derved taler om en skole jeg enten kender fra litteraturen eller fra fortællinger. Du har jo ret i, at undervisning i faget Religion kalder på en historie omkring konfessionelle spørgsmål – det var for ikke så længe siden muligt for troende lærere at prædike i undervisningssituationer. Idag er bekendtgørelser jo så præcise, at den slags doktriner ikke lader sig gøre, sandsynligvis ville en censor indberette underlige konfessionelle eksamensspørgsmål til undervisningsministeriet, og endnu mere sandsynligt forlade eksamenssituationen, og så ville potte være tømt. Der stilles i dag eksakte krav til den viden der eksamineres i, og der er ikke tid til at undervise i forhold der ikke vedrører eksamination. Og bare der dog havde været dét, fremfor spildtid på administrative opgaver, som jeg forstår den kritik mange lærere i dag udtrykker deres fortvivlelse omkring. Så noget har iden grad ændret sig i folkeskolen, men jeg betvivler at det drejer sig om for meget eller for lidt religion – ja, selv Bertels ret mærkværdige livssyn kommer ligesom ikke rigtig til udfoldelse gennem hans arbejde. Det havde han jo ellers haft alle muligheder for, med den regerings underlige idéer om ”danskhed”. Selv Brians lille kanon, vækker ligesom ikke meget andet end en hovedrysten i befolkningen såvel som blandt mange politikere. Det er ikke let at indføre konfessionelle idéer i undervisning, bare dét, der er min pointe her (med alt for mange ord).
Så jeg tror faktisk din kritik mere retter sig imod noget der engang var til, hvad angår den danske folke- eller grundskole – altså, det lidt jeg kender til sagen. Hvorimod det muligvis er væsensforskelligt andre steder rundt om i verden. Jeg ved, at Den Franske Skole (Frederiksberg) gir børn en vældig bred redskabslære, hvor også religiøse mennesker underviser, men heller ikke dér er det konfessionelle i forgrunden. Måske enkelte friskoler har en anden optik, som Borad nævnte, jeg ved det ikke. Men i såfald må vi jo trods alt efter min mening understøtte, at forældre får muligheden for at give deres børn lige præcis de muligheder for undervisning som de ønsker for deres egne børn. Det mener jeg ikke vi skal blande os i, når bare undervisningen opretholder de krav til viden børnene skal eksamineres i, så de er godt rustet, når de skal videre i undervisningsforløbet. Religiøs tro må være en privat sag, dér er vi to ret enige. Jeg pers. er glad for, at vi (endnu) ikke har en konsensus omkring livssyn, markedsført som et maksime. Tænk på alle de herlige diskussioner om livs- og værdisyn, vi dermed ville være foruden. Jeg synes vi skylder vore forfædre stor tak for deres bidrag, der gjorde en stillingtagen mulig.
mvh
Simon
|
|
|
|
