|
0
registrerede
543
gæster og
134
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
God søndag, Kristian, Arne, Jan, Ole og I andre.
Her kommer et lille bidrag, i et forsøg på at få Ole Bjørn til at sige at Freud var mere end modig, han var også forud for sin tid og en knald hamrende dygtig videnskabsmand, hvor mange af hans teorier og hypoteser nu underbygges af den nyere hjerneforskning.
En lille hyldest til Freud og Erling Jacobsen. Nyere hjerneforskning har genaktualiseret begreberne og vores tale om primærprocesserne og sekundærprocesserne, ja kastet nyt lys over disse begreber og hypoteser.
God og forsvarlig omsorgsfuld opdragelse sikrer børnene nogle gode sekundære processer senere hen i livet.
Man kan se, konstatere, at børn der har været udsat for alvorlig omsorgssvigt, de har en dårligere neuroligisk Top-Down forbindelse end børn der har haft en mere normal forsvarlig omsorgsfuld opvækst. Omsorg er trøstende ord og nærhed og kærtegn når det Melanie Kleinske rædselsfulde primærprocesuvejr er ved at oversvømme og opsluge barnet, tage magten/kontrollen fra barnet og overlade det til kaos og rædsel. Ordentlig omsorg er trøstende og beroligende tale. Bemærk hvor vigtig dette at tale til barnet er, selv før barnet har erhvervet sig sproget taler moderen (og faderen) instinktivt til barnet og det endda på en ganske speciel måde med hensyn til rytme og tonefald.
Hvad er en top-down forbindelse så? Kort sagt forbindelser der løber fra toppen, altså fra neocortex og ned mod de dybereliggende ældre subcorticale områder af hjernen (den nye Adam, det nye menneske, Kristus (Big Mouth/JEG ER), der taler til det gamle menneske, den gamle Adam og Eva og ikke mindst slangen (knuser hovedet på den)). Det er forbindelser der især går fra præfrontale cortex (ventromediale præfrontale cortex) og ned imod de subcorticale mere primitive områder af hjernen, hvor man har opdaget af disse top-down forbindelser kan moderere og dæmpe negative emotioner (primære processer), hidrørende den limbiske aktivitet, specielt i amygdala der er vældig involveret i de negative emotioner.
Man kan se at børn der har fået en forsvarlig omsorgsfuld opvækst, de får en god top-down forbindelse (kan ligefrem ses på nervebundets tykkelse i sammenligning med de der har været udsat for omsorgssvigt), hvor de senere i livet formår at berolige og trøste sig selv, bringe sig selv i ro og balance (ved indre sekundær proces tale; altså tænkning), klart bedre end børn der har været udsat for omsorgssvigt og som rent epigenetisk er blevet snydt for en solid og sund udviklet neuroligisk top-down forbindelse i samvær med deres primære omsorgspersoner, på grund af svigt.
Tænk at forældrenes omsorgsfulde trøstende tale epigenetisk formår at modulere og former hjernens opbygning, struktur og styrke de neurologiske ledningsbaner og netværk, en vældig god investering i fremtiden må man sige. Sådan grundlægges fornuften, som internaliseret tale, også det vi kalder tænkning. Freud viste os lang tid før hjerneforskningen hvad vi var oppe imod, og at det var en svær modstander, og en ikke altid lige nem opgave at blive herre i eget hus (som er fyldt op med vanskelige interessekonflikter og dynamikker), og hjerneforskningen har rigtig kastet lys over det rigtige i mange af Freuds antagelser. Så den gode Freuds teorier og hypoteser bliver på en lang række områder bekræftet af den nyere hjerneforskning (manden kommer til ære og værdighed igen, en mindre renæssance for Freud taler man om).
Det er aldrig for sent med de der sekundære processer, oppefra og ned (top-down), at tale sig selv (dyret i sig selv) til fornuft viser ny forskning. Sekundære processerne kan opøves og det giver en lang række fordele, som at være stress reducerende, bedre immunforsvar, lavere blodtryk og kolesterolniveau blandt andet. Man omtaler blandt andet nu øvelserne som mindfullness meditation (en systematisk træning af sindet, ved en målrettet udvælgelse og fokusering på positive mentale tilstande og en udfordring af negative tilstande (noget allerede Spinoza opfordrede os til)).
Men dyrets trang til primærprocessuel fuld udblæsning i en katharsisk bottom-up (nedefra og op) reaktion, kan vel også luftes på nogle sociale og kulturelle anerkendte, godkendte, måder, som:
privat seksuel aktivitet med en passende partner (hvis der bliver for meget akkordraseri over mig siger min kollega Gitte at jeg er seksuel frustreret); fodboldhysteri, sport/konkurrence og leg og sjov i det hele taget; og løssluppen festlighed og dans med ret fri og utvungen tale, hvor overjeget/overhunden, censuren er dæmpet eller bedøvet med alkohol.
De ser ud til at vi har fundet en god balance her i den vestlige verden, mellem hollywood (følelser) og videnskabelighed (fornuftighed).
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
|
|
|
|
