|
0
registrerede
645
gæster og
325
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Hej Ipso Facto.
Tak for dine yderligere oplysninger om psykiske grundprocesser.
De hjælper mig rigtig godt - og åbner perspektiver, synes jeg.
Jeg kan meget vel følge dig i dine generelle beskrivelser og eksempler på personer der er ensidigt drevet af sekundærprocesser.
Ikke mindst "angsten for at sige noget vås", som du nævner, tror jeg er en væsentlig faktor.
Det er jo et frygteligt jerngreb at holde sig selv i, synes jeg, og du har nok ret i, at det er det opbyggede jeg-billede af ufejlbarlighed, der er drivkraften.
Men tilbage står jo, synes jeg, spørgsmålet: Hvorfor er det så forfærdelig nødvendigt at være så ufejlbarlig?
Det er da en grusomt ulykkelig skæbne at have.
Du bruger en del ord på at karakterisere en tredieperson, en anden debattør - i vendinger, som jeg opfatter som sarkastiske.
Hvad der er din drivkraft hertil, ved jeg jo ikke, men jeg vil ikke deltage i det.
Jeg må indrømme, at jeg selv tidligere har gjort det samme, altså har talt sarkastisk om en tredje person i en dialog, hvor vi alle tre var debattører (på den gamle religionsdebat).
Jeg ku' ikke umiddelbart se noget forkert i det, men blev senere klar over, at det var sårethed, krænkethed, ubehag og vrede over, hvad jeg var blevet udsat for, der drev mig - og blindede mig.
Og tilbage bliver jo så spørgsmålet: Hvad stiller man op med den situation, hvor man er blevet krænket?
Krænkere vil der jo nok altid være (vel drevet af deres egne problemer) - så det er vel nødvendigt at "finde en grimasse, der ka' passe" 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
