|
1
registreret Arne Thomsen
433
gæster og
152
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvem skal vi lytte til?
|
Med Paulus og med reformationen der, især med Luther, er en renæssance af Paulus, er det så vidunderligt blevet os tildelt i kulturarv (og politisk arv) og religiøs arv at vi alle er lige meget præster og lige meget Hellige (og ja Syndige) fordi vi ikke opererer med hierarki og niveau tankegangen indenfor kristendommen.
Vi mennesker er stillet ens i forhold til Gud og det guddommelige. Dette er om noget med til at bane vejen for demokratiet som vi kender det i moderne form og for menneskerettighedernes indflydelse og betydning.
Den ikke hierarkiske, og ikke niveau opdelt virkelighed hos Paulus er et kæmpe fremskridt religiøs, kulturel og politisk.
Uden tvivl har dette passet godt til germanerne og Nordeuropa, Skandinavien.
Vi vil altid på samme tid være hellig og synder. Det himmelske og jordiske vil altid på samme tid gøre sig gældende. Ingen mennesker vil kunne skille sig ud fra andre på en sådan måde at det står over andre i religiøs spirituel forstand. Realiserer vi noget såvidt helliggørelsen indenfor protestantismen så er det vores menneskelighed og på hjerte kærligheds området hvor vi er drevet af Guds Ånd vi bliver en gevinst for andre. I os selv kan vi aldrig indenfor protestantismen hæve os op over vores medmennesker og få en særlig guddommelig status. Iøvrigt noget Tillich gør rigtig meget ud af i sin Systematic Theology.
Det Sekulære samfund passer på mange måder bedre til protestantismen end det religiøse new age samfund vi ser. Og det gælder derfor om at finde den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet i forbindelse vores sekulære kulturliv. Hvordan Kreativ Ekstatisk fornuft (flow og ekstraordinær magisk flow = superfluidity) eller den Åndens Spiritualitet vi finder i Paulinsk kristendom gør sig gældende i vore dages moderne sekulære samfund.
I Kristus, igennem Åndens (Guds Åndens - Helligåndens) indflydelse på vores liv har vi en hel ny entusiasme, en hel ny kreativ ekstatisk handlingsbasis og væren i Gud og i verden, i forholdet til næsten.
Om hvorvidt den Åndens ekstase vi erfarer er sund eller usund og dæmonisk skriver Tillich:
The criterion which must be used to decide whether an extraordinary state of the mind is ecstasy, created by the Spiritual Presence, or subjective intoxication, is the manifestation of creativity in the former and the lack of it in the latter.
-0-0-0-0-
Vi kan ikke undgå at skulle forholde os til det fysiske og det sjælelige psykiske bevidsthedsmæssige og så det spirituelle (det selvbevidstheds mæssige, at når vi er os selv i guddommelig forstand, spirituel forstand er vi ude af os selv, løse og fri af os selv og et "redskab" for Guds Vilje, Guds tanker og Guds Ånd og kærlighed etc men på samme tid har vi ikke mistet de samme forhold, kvaliteter på rent menneskelig vis). Men vi behøver ikke at betragte og tænke herom som hierarkiske niveauer hvor noget er finere og at foretrække frem for det andet. Vi kan tænke på det som dimensioner der er tilstede på samme tid. Og Tillich taler om: "the multidimensional unity of life".
Altså med Paulus og Tillich mister vi aldrig jordforbindelsen, eller det fysiske, endsige det sjælelige psykiske bevidstheds mæssige uanset hvor meget vi lykkes med at aktualisere os selv som Åndsmennesker, at iklæde os Kristus og være en bolig for Helligåndens gerninger og karismatiske indflydelse.
|
|
|
|
