|
0
registrerede
213
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: TRO
|
Arne skrev:
Hej HansKrist.
Præsten, hvis prædiken du præsenterer, fokuserer på Guds Nåde.
Den er åbenbart - for ham - en kendsgerning.
Det er så - igen - for mig - et tegn på, at tilværelsens mirakel ikke bliver taget alvorligt, men at man i stadet opfinder "en nådig Gud".
For mig er dét "at trampe rundt i miraklet" - vulgært - hovmodigt - mangel på ydmyghed overfor det ufattelige: Verdens væren, som jeg tror er noget langt dybere end alverdens guder - og hvad vi mennesker kan opfatte.
Tilværelsens mirakel er at stirre ind i et par menneskeøjne. Det er det mest ærefrygtindgydende. Vi kan møde i dette blik vanvid, angst frygt og tomhed men også kærlighed af en udstrækning størrelse der får os til at smelte og leve igen. Vi kan stå overfor en Mozart, en Nelson Mandela og en ubåds Peter Madsen galning, narcissistisk forstyrret personlighed. Øjnene og panden er tilværelsens mirakel og det mest ærefrygtindgydende skræmmende og beundringsværdige. Det er en gåde hvor/hvad den Intelligens og Ånd beror på. Nogle bliver alzheimer demente og andre forbliver åndsfriske hele livet. Dette er vor tids største gåde og mirakel HJERNEN. Og psykiatrien ved nu i dag at det (intelligens og humørforhold) har at gøre med vores affektliv og dets ekstaser, glæder og flow og magisk flow. At hjernen og central nervesystemet er i dialog med legemet der med sanserne er vores kontakt til omgivelserne, at vi er udrustede til at kunne klare forskellige udfordringer og opgaver i forbindelse med vores mulige forskellige måder at være til på i verden via samarbejdet mellem legemet og hjernen (tænkning og refleksion). At vi præges ubevidst indtil ca 7 års alderen og at det er her vi ofte har gemt og måske finder forklaringen på hvorfor vi ender op i noget Nelson Mandela noget eller det stik modsatte en Peter Madsen ubåds galning. Men det er ikke hele forklaringen da de fleste af os er moralske væsner og kan drages til ansvar for vore handlinger og de motiver vi selv har oparbejdet til tåbelig adfærd eller human næstekærlig adfærd.
Og Gud og Guds Ånd har ikke noget med guders eksistens at gøre, men alene noget med INTELLIGENS at gøre. Og det er tilværelsens mirakel og iøvrigt også det der får dig til at falde i svime og gå i stå i dine betragtninger om verdens væren.
Vi må stramme op, hvis det skal være interessant at være her på stedet.
-0-0-0-
Du Arne er næsten konstant i noget astrofysisk astronomisk
og jeg er i psykiatrien for at forstå fx menneskers religiøsitet og SPIRITUALITET - kreativitet og moralske handlinger.
Astrofysik har jeg overladt til astrofysikerne og dine spekulationer og andres menneskers spekulationer over de "antinomier" der nu engang vil være for vores forstand. Men det er ikke et ærinde vi finder er centralt i Nye Testamente hos Jesus og Paulus.
Nej hovedsagen er vores hverdags jævne intelligens og tænkning contra vores super intelligens forhold der kommer ind omkring vores ekstatiske entusiasme og begejstrings forhold. Altså det drejer sig om vores jævne ånd og så de eksceptionelle åndelige forhold, der kategorisere som guddommelig Ånd.
Vores personhed intelligens, karisma og kreativitet og åndelige evner og kræfter og moralske formåen er det der er på tale i Nye Testamente.
Det har aldrig haft at gøre med guders eksistens (eller verdens væren) men alene at gøre med disse åndelige anliggender jeg nævnte ovenfor. Og er det væren der er på tale så taler vi om menneskets måder at være til på i verden. Heideggers dasein der er tidsbestemte (en inspiration han fik gennem Paulus studier) fordi vi har fået liv som livstid, afmålt tid og år, og ikke mindst pga hukommelsen og samvittigheden med inde over vores liv, ja de først forhold er betinget af de sidste.
Hukommelsen er den store gåde og mirakel kunne vi også sige. Og igen ingen samvittighed uden hukommelse.
-0-0-0-
Du skal være velkommen Arne til at være ude i det astrofysiske og astronomiske men jeg er i Nye Testamente hvilket også er at være i psykiatrien og neurovidenskab.
|
|
|
|
