|
0
registrerede
713
gæster og
1565
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Spørgsmål ...
|
Hej Tikka.
Vurdering af om andre er "kristne" eller "ikke kristne" er for mig alene udtryk for menneskers smålige snæversyn og selvretfærdighed - i stedet for dét at være åben for frisind og inspiration.
Idéen om "noget der er ufatteligt meget højere og større, end vi mennesker kan rumme" er for mig helt naturligt, når man ser på, hvor meget - og især hvor lidt - vi mennesker har fattet om verden og herunder også os selv: Big Bang - universet - flere universer - masse - energi - mørk masse - mørk energi - naturlove - kvantefysik - biologisk liv - planter - dyr - mennesker.
Ligeså, når vi taler om ondt og godt, tror jeg, det skyldes, at vi ikke ser verden som en helhed, men alene tænker på hvad der er gunstigt eller ugunstigt specielt for vores dyreart - som om vi skulle være det vigtigste i verden/universet.
Den forestilling er nok mere menneskelig, end den er guddommelig 
Jeg opfatter dele af Bibelen som symbolske guddommelige sandheder - altså tegn - men kun tegn - på noget ufatteligt større - når vi f.eks. læser om, at "Gud skabte verden", at "i begyndelsen var ordet", "den barmhjertige samaritaner" og "lad dén kaste den første sten osv".
Det falder jo også godt sammen, synes jeg, med sufien Rumi's ord: "Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel" - ikke selve sandheden, kun et tegn på sandheden.
Og når jeg skriver: "For mig er, hvad vi kalder Kristus til stede overalt og til alle tider." så så kunne jeg lige så vel have skrevet, at det er Guds handling og ånd (Søn og Helligånd), der er til stede overalt og til alle tider - hvor ordene "Gud", "Søn" og "Ånd" blot er symboler for den sande virkelighed, som vi ikke kan rumme.
Jeg kunne måske også udtrykke det sådan, at jeg synes, jeg ser inspirerende tegn på noget guddommeligt i ånd, handling og væren, mens dogmer for mig alene er overmodigt menneskeværk.
Tak for at du spørger. Det hjælper mig til afklaring.
Og kom gerne igen! 
Stadig ærgerligt, synes jeg, at du ikke "kommer op fra skyttegraven" og viser dig selv.
Det kunne være meget mere frugtbart, tror jeg, og jeg fatter ikke, hvad det er, der holder dig tilbage.
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
