|
2
registrerede Arne Thomsen, ABC
439
gæster og
153
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Dag 1. Fugl Fønix
|
Ja det er længe siden at det var dag 1. Men nu er det så blevet dag 2. Grunden til det lange fravær er 2 blodpropper i hjernen. Det har gjort mig lam i benene og i hele venstre side, men jeg synes ikke at have mistet min forstand.
Du ved vel godt hvad forstanden er? Ikke.
Det er den samlede hjerne. Når hjernen er fuldstændig vågen. Det har den meget svært ved. At være stille.
HansKrist mener hvis stadig at man er en grøntsag hvis hjernen er vågen og derfor fuldstændig stille. Hvis vi leger at dette er en undervisningstime hvor i evangelierne er dette så nævnt. Husk lat når det gælder dette emne er der kun 'en autoritet nemlig det ord som Jesus talte.
Tanken er alt hvad mennesket har. Men tanken er fortiden, det der allerede er sket. Og det er det døde. Det der er sket findes ikke mere, men det eksisterer hos os som tanke.
Vi kan kun tænke på det som vi ved i forvejen og når vi kigger ud og ser hvor stort universet er er det forsvindende lidt. Det vi kan tænke på altså.
Tanken er fortiden og derfor død. For fortiden er død. Den eksisterer ikke mere den optræder kun hos os som tanke. Derfor er tanken død fordi den kun kan omhandle fortiden det vi allerede ved.
Det er derfor at det levende, nuet, er så vigtigt. Nuet er ikke erindringen om den døde fortid.
Derfor er nuet det levende og tanken det døde.
Men vi kan ikke leve i nuet og derfor lever vi i den døde tanke. Den døde tanke kende vi men hver gang vi tænker er vi ikke i nuet så er vi i fortiden.
Derfor sidder de allesammen og prøver at undertrykke tanken for at gøre den stille. Men det er tåbeligt for vi er tanken den er ikke noget vi har.
Vi er tanken og tanken kan kun være stille nå vi forstår os selv. "Og i skal forstå sandheden og denne forståelse skal gøre jer fri".
Når vi forstår os selv er vi i nuet. Og nuet vil i al evighed være den eneste virkelighed der er - ikke tanken og erindringen om den døde fortid.
Jeg fik det for intet - jeg giver det for intet.
|
|
|
|
