XXVII. Hvorledes lød de Ord, Jesus talte, inden han døde paa Korset?

Samtidig med Jesus blev to Stimænd korsfæstet; disse blev bundet til Korset uden Fodbræt, hvorfor deres Død indtraadte flere Timer før Jesu Død. Da begge Stimændene var stærkt bedøvede af den Drik, der var givet dem før Korsfæstelsen, var en Samtale mellem dem og Jesus en Umulighed. Evangeliets Beretning om Jesu Ord til Røveren er legendarisk.
Jesus afslog at modtage den bedøvende Drik, fordi han ønskede fuldtud at gennemgaa de Lidelser, der var ham beskaaret.
Den Jordrystelse, der mærkedes straks efter Korsfæstelsen, stod i Forbindelse med et vulkansk Udbrud i det nordøstlige Palæstina (det gamle Basan). Jordskælvets Virkninger strakte sig til Jerusalem og til nogle Syd derfor liggende Byer. (Rystelsen her var ikke særlig stærk). Samtidig trak tunge, mørke Uvejrsskyer hen over Himlen og forvandlede det klare Dagslys til mørk Skumring. Skyerne trak bort efter nogle Timers Forløb uden at udlade sig. Mørket, den knugende Stilhed tillige med Jordrystelsen var nok til at indgyde det overtroiske Folk en sand Rædsel, hvorfor alle i panisk Skræk flygtede ind til Staden.
Første Afsnit på Side 212Meddelelserne i Matt. Evang. om de Begivenheder, der fandt Sted efter Korsfæstelsen er overdrevne og usandfærdige. (Sammenlign Matt. 27. 51-54 med ovenforstaaende Forklaring).

v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.