1
registreret ABC
444
gæster og
142
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Gnostikerne
|
Så afslørede Simon ("hånprædikanten"), hvad hans hensigt var med at gøre opmærksom på Augustin:
For Augustin var det centrale spørgsmål i kristendommen, hvor det onde kommer fra, hvis Gud er både almægtig og god. Manikæerne forklarede det med, at en ond gud deler magten med en god gud. Augustin afviste den løsning. Han ville konfrontere det onde, ikke blot undgå det. Spørgsmålet afslører hans gæld til Sokrates og Platon. Ingen havde tidligere tænkt, at der skulle findes en abstrakt enhed kaldet "ond", som var det modsatte af en enhed kaldet "god". Den idé opstod i det post-klassicistiske Grækenland.
Problemet var at forene Det gamle testamentes hævngerrige Jahve med en kropsløs helligånd og den milde, tilgivende Kristus. Augustin besluttede, at Jahves barske påbud var nødvendige for at holde de onde mennesker på plads. Her greb han til en doktrin, kendt fra flere religioner i det senromerske kejserdømme, nemlig den om arvesynden. Han anførte, at Adam og Eva blev skabt fuldkomne, men bragte det onde ind i verden ved at handle forkert. Deres efterkommere kunne leve eksemplariske liv, men bar alle med sig en mulighed for at vælge det onde. Særlig bekymrede Augustin sig for kønsdriften, måske pga sin egen udsvævende ungdom. Overbevisningen om at mennesker er født slette, hjalp til med at forklare, hvorfor så mange led og døde, mens den vestlige verden brød sammen om dem.
Efter år 412, da man begyndte at læse Augustins Bekendelser, protesterede Pelagius mod begrebet arvesynd. Han troede ikke på, at menneskers anstrengelser for at blive bedre var uden betydning pga en handling i fjern fortid, eller at Adams fejltrin kunne have dømt menneskene til fortabelse. Pelagius' tilhænger, Julian fra Eclanum, skrev til Augustin, at begrebet arvesynd var "usandsynligt, usandt, uretfærdigt og ugudeligt; og dertil får det til at se ud, som om Djævlen skabte mennesket." Og Simons idé med at trække Augustin i fokus er åbenbart, som Simon skriver til mig:
Og alligevel tyder noget på at Augustin ku gi dig et par fif med på vejen. idét Simon også skriver:
- men set i forhold dit gudsforhold, med guden der ikke alene befinder sig i det for mennesket uerkendelige - Disse ord afslører jo helt klart, at Simon partout vil have mig gjort til en Guds-troende
Men Simon kan jo ikke undgå at vide, at det er løgn, hvad han skriver
Og så melder spørgsmålet sig jo igen: Hvad er det, der driver Simon til at lyve og håne - samtidig med, at han fortier (eller måske ikke ved), hvor han selv står?
Mit gæt er, at Simon ikke kan udholde at stå overfor spørgsmålet: Hvad er den første årsag til verdens væren? og at det er denne pine, der tvinger stakkes Simon til ustandselig at "give ondt af sig"
M.v.h. Arne
|
|
|
|