|
Skribent: Simon
Emne: Re: Gnostikerne
|
Hr. prædikant…
Det er nu godt med vennen Wiki i armhulen, ikke-sandt-hr.-prædikant – letteste var dog at fiske smukke floskler direkte fra en kontekstbrønd, så en doven prædikant ku spares den ulejlighed selv at skulle læse forfatterne! Men omvendt får du jo krydsord med på vejen, med al den sjov der ligger i at gisne sammenhænge..;)
En interesse for poesi, retorik og filosofi m.m. går såmænd langt bagom popgruppen ’gnostikerne’, der nu aldrig fandt stor opslutning noget sted men forsvandt mellem masser af mystikere med samme trang til selvpromovering. Samtiden bulnede af guder og trosretninger, så ny mystik var en stenet ernæringsvej, uanset at man tuskede lidt kendt filosofi ind i sangene. Men klart en tankebrønd for en mere nutidig lægprædikant, så lad endelig ikke ateister lægge flere sten i vejen, for ligesom fortidens fans gjorde det, så går det jo også nu an for en kæk lægprædikant at starte sin egen gnostiske basisgruppe. Der er skam stadig frit valg af guddommelige entiteter på alle hylder, og er du kunstnerisk snu med hjemmesider, så skaber du attributterne og maler ikonet for tilbedelse selv.
Hensigten med Augustin som ref. var jo henvisningen til den noget kortere vej til gudsforholdet, kald det gerne en hjælpetext, men ikke fordi han havde et tæt venskabsforhold til sin gud, udover problemer med verifikation og lokation af fænomenet var der nærmere tale om en ærbødig afstand, men set i forhold dit gudsforhold, med guden der ikke alene befinder sig i det for mennesket uerkendelige, men som til trods for at opholde sig blandt kolde og ubeboede planeter i den fagreste uvidenhed, ja så har du jo qua din intuition et venskabsforhold til fænomenet, hvorfor spørgsmålet selvfølgelig bliver, hvem af jer der ku lære den anden noget. Og alligevel tyder noget på at Augustin ku gi dig et par fif med på vejen.
Nu havde han meget at tale med sin gud om, og i bekendelser der mens de blev skrevet var tiltænkt udgivelse. Hvad du derimod har at bekende tør man næsten ikke tænke på, naturligvis sagt i al lune, for ser du, ”Arnes bekendelser” lyder jo både skrækkeligt og morsomt på samme tid, men man aner ligesom konturerne af din hidtil ufortalte fabel, en der måske alligevel ku tænkes at gi’ James Herriot et bagben.
Nu mindes jeg ikke Augustin omtale en ”telepatisk kommunikation” med guder gennem intuitionen, dér har du så en klar fordel fremfor ham, der i monologer med interessante refleksioner over fortidens og samtidens tænkere, i stedet bidrager med personlige meninger, hvor han trods sin position er langt forud for dig – han ville uanset tiden snarere ha anset det for nedværdigende at udtrykke sig gennem andres meninger…
Det lader sig m.a.o. ikke afgøre om din fabel – ”gnostisk” eller ej – bare er de samme citater, eller, om der er tale om et udløb fra egne klare tanker samt mere tankevækkende spørgsmål til livet end det der hidtil fik afløb. Men med så åndrig en intuition, du der ligefrem kommunikerer med et guddommeligt univers, sku det ikke danne grund for forventninger til ideer med forankring i livsforholdet? Jaja, vi får se…håbet er jo lysegrønt, det er planeten sådan set også, for tiden, så måske lægprædikanten har lidt grøn poetik gemt i ærmet, Wiki selv er der vist ikke rigtig grund til at være grøn af misundelse over…;)
Du må endelig sige til, du store ”(a)gnostiker”, hvis du sku få brug for en morsomhed midt i fanekorrekturen…;))
mvh
Simon
|
|
|
|
