|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Mattæus 18:3
|
Vers 2: ”Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem”
Ved denne formulering, formoder jeg barnet selv gik.
Her i dets sammenhæng.
v1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?«
v2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem
v3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
v4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget;
v5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.
Ud fra denne tekst antager jeg, at det tillidsfulde barn selv kommer hen til Jesus, da han kalder, og derved har forstand til at forstå, at der bliver kaldt.
I vers 6 står der:
v6 ”Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb.”
Så der er tale om et tillids fuldt barn der selv går hen til Jesus i tro og tillid når der kaldes, og ikke om nyfødte børn.
Når det er sagt, forstår jeg ikke, hvorfor du har bragt dette bibelvers i spil i forhold til min tekst til Michael.
Hvad er det i min tekst til Michael, du ikke er enig med mig i?
Kan du måske tydeliggøre det.
Evt. ved at kopier den tekst du ikke er enig med mig i?
|
|
|
|
