|
1
registreret Arne Thomsen
669
gæster og
438
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Synd, anger og omvendelse
|
Dit billede af min forankring er forkert, da jeg nok er det, nogle vil kalde en skæv eksistens, med ”nomade” kultur i det samfund jeg er født og opdraget i, og hvor jeg har ”meldt mig ud” af det kollektive fællesskab, --- sådan som man nu kan her i regel og registrerings Danmark --- og lever vel i et parallelsamfund, som så mange efterhånden gør, fordi forholdene i Danmark pt. muliggør at voksne individer langt hen ad vejen kan tro, tænke og indrette sit liv efter egne ønsker ud fra de givne muligheder.
Derfor mener jeg, vi er privilegeret i forhold til tidligere og i forhold til som det forholder sig i andre lande, hvor friheden og livsmuligheder har trange kår, men afstandtagen fra Morten Korch Danmark, ”gud,” konge og fædrelandet som identifikations ramme er for længst udskiftet med næstekærligheden som ideal, hvilke jeg deler med andre.
Så din afstandtagen til at du ikke ønsker tvang, kan jeg kun tilslutte mig, men det virker på mig, som om du selv vil bestemme ”det hele,” og det er da ok, hvis du er til at omgås.
Opdragelsen er dog stadig nødvendig for mig, da jeg erfarer, jeg stadig kan komme til kort i mødet med medmennesket på grund af manglende rummelighed, og derfor er det medmennesket der opdrager mig, da det er gennem møde med denne, jeg bliver bevidst om mine fejl/”fejl.”
*
*
Idéen om "det fuldkomne menneske" mødte jeg første gang indenfor den græske ortodokse kristendom, og selv om jeg ikke er ortodoks kristen, er den for mig smuk, dejlig og rigtig - forstået på den måde, at jeg - som et frit menneske på denne klode - søger at udvikle mine egne idealer - og søger at leve op til dem - her på denne lille planet - i dette ufatteligt store univers.
Når du vil forsøge at udvikle egne idealer, i stedet for at benytte allerede eksisterende idealer som eksempelvis næstekærlighed, så forstår jeg dig ikke.
For hvad vil du bruge disse egne idealer til? Ønsker du at leve alene, eller ønsker du andre skal se/opdage dine egne udviklede idealer?
Det lyder for mig lidt som et projekt, hvor du som opfinderen, forsøger at udtænke en model der ligner din ide om det fuldkomne menneske, der som ide er dit ideal.
Umiddelbart lyder det i mine øre meget egoistisk og ensomt, for hvad vil du dog bruge ”egne” --- (egne? er der nyt under solen?)---idealer til --- og hvilke idealer tænker du på, og hvor er medmennesket henne i alt dette?
|
|
|
|
