|
1
registreret
(1 usynlig),
183
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Hej Ipso Facto (hvis du stadig er blandt os)
Smukt og formidabelt indlæg, men det kan kun være fordi du er i en proces, at du gør det så indviklet.
Følelsen og tanken er selvfølgelig det samme, men få spørger sig selv om, hvad der findes for enden af tankestrømmen.
Hvad der findes? Ingenting.
Tanken er hukommelsens reaktion. Man kan f.eks. ikke tænke på indholdet af en bog, som man ikke har læst. Indholdet findes ikke for én, for man har ikke læst den.
Det er derfor indlysende, at tanken er hukommelsens reaktion idet man ikke kan tænke på noget man ikke kender. 
Længere henne ad vejen vil man finde ud af, at man udskiller sig selv som en selvstændig entitet i dette tankeunivers og man møder det klassiske problem om iagttageren og det iagttagne.
Det postuleres, at iagttageren ER det iagttagne, dvs. at tænkeren ER sine tanker, men er dette sandt?
Hvis dette tankeunivers er det, som vi er, er det måske ikke så svært at forstå at muslimen er muslim, den kristne kristen og ateisten er ateist.
Hver især bevæger de sig rundt i deres eget univers og benytter de forhånden værende midler når de tænker.
Disse begrænsede universer kan ikke høre op med at tænke. Man kan bringe lidt lys ind ved at præsentere dem for hinanden hvorfor diverse magthavere også konstant har forsøgt at forhindre, at deres proselytter bliver bekendt med anderledes opfattelser.
Der, for enden af vejen, hvor tanken hører op af sig selv, er der noget helt andet end ingenting.
Tankens ophør er den fuldstændige, ikke villede, negation.
Hvor tanken hører op, helt af sig selv, træder det, som er udover tanken i funktion.
Dette noget er den fuldstændig vågne forstand, som ikke kan beskrives med ord og dens bevægelse er opmærksomhed, sandhedens ekstase.
(Hvil i fred).
|
|
|
|
