|
0
registrerede
12
gæster og
294
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Er du troende eller dansker?
|
Kære Zenia og Arne.
Af mystiske grunde er jeres indlæg tilsyneladende slået sammen til et, så de ikke kan besvares hver for sig, men det er egentlig også ligegyldigt, for der er klare lighedspunkter mellem begge jeres opfattelser såvel som min egen. Det burde ikke overraske dig Zenia, for du har jo allerede i din første sætning vist, at du har forstået, hvad det hele handler om, nemlig forskelle i den måde, vi anvender sproget på for at beskrive vore tanker og følelser.
Du, Zenia, har en følelse af, at noget mirakuløst fylder verden, og har kærlige følelser overfor dig og andre mennesker og beskytter deres tilværelse. Mirakuløst skal her forstås som noget, der ligger hinsides den menneskelige logik og fatteevne, men denne følelse giver dig fred og sikkerhed og en følelse af lykke i dit verdensbillede.
I Arnes tilfælde kommer lykkefølelsen af en tilsvarende følelse af en uforståelig verden, som fylder ham med glæde over, at både han og verden er til. Dette er hans mirakel, som viser sig gennem masser af mindre mirakler, som alle ligger hinsides den menneskelige fatteevne, og som han derfor føler en andægtighed for.
I mit verdensbillede indeholder universet hverken mirakler eller paradokser. Det er som det er, og at vi ikke kan forstå årsagerne eller alle sammenhængene, er universet revnende ligeglad med, for det har ingen menneskelige følelser, der besætter det, som vi mennesker har. Det er der bare af grunde, som vi ikke kender. Men min lykke er at blive stadig klogere på disse sammenhænge og forstå mere og mere.
Men alle tre er vi mennesker med principielt de samme følelser, som får os til at glæde os over at være til og se med kærlighed på vore omgivelser. Din omsorg for andre mennesker, Zenia, fremgår klart af dine indlæg, og Arnes valg af profession viser også klart hans omsorg for andre levende væsener, især for svin, som vi mennesker i hans øjne behandler meget dårligt. Selv har mit eget liv været opfyldt af omsorg for både andre mennesker og mange dyrearter, som jeg kan se har følelser, der ligner vores.
For mig forstærkes følelsen af glæde, når jeg kan hjælpe andre til en større forståelse af livet og dermed til en større lykkefølelse. Men her er det at vores ufuldkomne sprog skaber vanskeligheder for forståelsen, fordi det ikke evner at beskrive vore følelser og tanker præcist nok. Den sproglige misforståelse har ophøjet "ordet" til en gud, som i stedet ødelægger den menneskelige fællesskabsfølelse og gennem "hellige" skrifter byder os at tage afstand fra andre mennesker, der ikke tror på ORDET, som man selv opfatter det. Om nødvendigt byder ORDET os at slå ihjel i dets navn for at udrydde andres "misforståelser".
Det værste ved tilbedelsen af ordet er dog, at misforståelserne har bragt os på en kurs mod at ødelægge livet selv på denne klode, fordi vi på grund af misforståelserne ikke forstår konsekvenserne af vore handlinger.
Det billede, jeg her tegner, er selvfølgelig kun et groft billede af den virkelighed, som vi alle lever i, men konsekvenserne er klare og tydelige. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget mere effektivt for at forbedre forståelsen mellem mennesker, men det ser ud til at være ud over mine evner, så jeg må nøjes med at hjælpe mine nære omgivelser så godt jeg nu kan.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
