|
1
registreret Arne Thomsen
53
gæster og
327
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Troen lever - bare ikke i kirken
|
Hey Zenia, du skriver:
I det, du her skriver, mærker jeg tydeligt det, dit hjerte banker så trofast for. ... Mange tak for det. ...
Ofte har jeg tænkt, når jeg læste det, du skrev, at jeg ikke kunne forstå det - og slet ikke, når du henviste til de mange forskellige viise hoveder, du har studeret.
Denne gang går det rent ind, og det kan jeg mærke rører mig virkelig dybt.
I virkeligheden er vi slet ikke så langt fra hinanden, og det er jeg også taknemmelig for. ...
Først mange tak for dine ord Zenia, der når mig og rør mig.
Dernæst vil jeg bekende at jeg tænkte meget på dig efterhånden som jeg skrev på mit indlæg, kunne mærke hvor tæt på hinanden vi stod såvidt de her spørgsmål og hvor ens vi "arbejder" med de her forhold, hvor vigtig det er for os at ha Guds Ånd med inde over vores liv, som vi begge ikke et øjeblik er i tvivl om tilstedeværelsen af og hvor meget vi skylder, står i gæld til.
Som jeg også havde lyst til at fortælle de andre her på siden at jeg nok lå Zenia nærmest af alle her på stedet.
Det er nok mig der er kommet til at stå dig nærmere Zenia ved at jeg har valgt at droppe min meget dogmatiske tilgang (såvel som min trang til at identitetsmarkere over for alt og alle), til fordel nu for alene praksis, især mit bønsliv, liv i bøn, hvor jeg hengiver mig til og overlader til Guds Vilje og Guds Ånd at råde, og hvor Ånden får lov til at bede i mig, får lov til at gå i forbøn for mig og får lov til at vise mig og skænke mig mine individuelle karismatiske nådegaver som mit kald (hvad er det Ånden tilsiger og tilskynder mig her i livet). Især Jung og Paulus er mine 'åndelige' vejleder såvidt de her forhold som de inklusivt Edgar Morin og Paul Tillich, hjælper mig til at forstå talen om Ånden, Guds Ånd contra vores ånd, menneskets ånd (Jung vælger at tale om bevidstheden og det ubevidste og Tillich: fornuften og ekstatisk fornuft).
Hvis ikke en åndelig fødsel finder sted i mit liv, betyder ikke selv de mest rafinerede teologiske argumenter noget.
Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Rom 8, 26 - 27.
som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. 1 Kor 2.
mange kærlige hilsner HansKrist'ian 
PS:
jeg ved at du Zenia kan skelne mellem din ånd og Guds Ånd. Og jeg ved at du som jeg nyder og værdsætter begge forhold.
PPS:
Ex contemplatione innovatio:
fra fordybelsen kommer fornyelsen, ja uden fordybelse ingen fornyelse.
I den sammenhæng jeg sender en takkebøn til Jung, der om nogen virkelig har lært mig fordybelsens kunst. At drikke dybt af Ånden, ja om nogen han har været med til at give mig en åbning og ja en dyb og god stabil kontakt til det ubevidste, ikke mindst det kollektive ubevidste (eller underbevidstheden, dog en benævnelse Jung selv forlod, men som jeg dog stadig føler gir god mening at bruge).
PPPS:
Du er Kirke i verden Zenia. Du Kirker i verden!
|
|
|
|
