0
registrerede
181
gæster og
171
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Gud?
|
Hej Treram.
Jeg er meget enig med dig angående "spildte liv", hvis man uovervejet underkaster sig en eller anden religions dogmer og ritualer. Det gælder jo tydeligvis for dig, og det gælder også for mig, men dermed vil jeg ikke påstå, at det gælder generelt, og jeg vil bestemt ikke håne mennesker der aktivt vælger en religion og på den måde synes, at de oplever et meningsfuldt liv.
Det samme, synes jeg, gælder mennesker, der vælger at støtte sig alene til rationalisme. Jeg tror ikke på, at mennesker ad den vej får mere end en meget indskrænket verden at leve i - uanset hvor stærkt de er engagerede i troen på at menneskets fornuft er det eneste brugbare.
Selvfølgelig er vores fornuft særdeles nyttig, når det gælder at "klare dagen og vejen": mad og drikke, husly - og alle de bekvemmeligheder, vi har opfundet, men når vi har klaret alt dét, så kommer vel efterfølgende spørgsmålet om, hvad vi hver især vil bruge vores liv til - udover blot at være forbrugere.
Ta'r vi ikke dét op, så er det for mig at se lige så meget spild af liv at havne i "materialismens klamme favntag", som jeg synes, det er, at havne i, hvad du kalder "religionens klamme favntag"
Jeg synes, livet og verden er større og mere vidunderlig end som så - og jeg er interesseret i, hvordan du stiller dig her.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|