De muslimske erobrere, der kom til Spanien, blev kaldt "maurere" sandsynligvis fordi de ankom fra Marokko i Norvestafrika, og dermed fra den tidligere romerske provins Mauretanien. Maurerne selv brugte aldrig betegnelsen. De var arabere fra Damaskus og Medina, der stod i spidsen for en hær af omvendte nordafrikanske berbere. De mauriske soldater medbragte ingen kvinder, så soldaterne giftede sig ind i spanske og vestgotiske familier, eller de tog lyshudede galiciske slaver til hustruer. Fra denne blanding af race og kultur opstod den mauriske civilisation, der ændrede Spanien for altid.
Det vældige område araberne erobrede blev aldrig "arabiseret" i befolkningsmæssig forstand. De indvandrede arabere udgjorde altid et mindretal i forhold til de lokale indbyggere. Området fremstod heller aldrig som et samlet politisk imperium. Det var et løst forbundet system af kalifater uden nogen central overhøjhed. Der kan heller ikke tales om nogen total religiøs enhed. Islam accepterede ikke afgudsdyrkere og dem, der troede på mere end én gud. Men islam var tolerant over for monoteister, det vil sige religioner med kun én gud, som kristne og jøder.
Et eksempel på tolerance var afholdelse af gudstjenester. Om fredagen var det muslimerne, om lørdagen var det jøderne, og om søndagen de kristne. Og det kunne også ske i den samme bygning.
Maurernes herredømme betod som helhed en forbedret økonomi for landets indbyggere, hvor livet var præget af arabisk kultur. Maurerne har efterladt skønne og interessante bygninger, og de har haft indflydelse på spaniernes byggestil. Moskeen i Cordoba, Alhambra-slottet i Granada og La Giralda i Sevilla er nogle af de mest bemærkelsesværdige minder fra den tid.