|
0
registrerede
49
gæster og
327
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: De overtroiske.
|
Først må jeg takke Hanskrist for inspirationen til dette debatemne. Det er jo velkendt her, at Hansemand tordner imod Richard Dawkins og "hans slæng" for at have et andet syn end Hansemand på teologi, men det var først, da han beskyldte Dawkins for at være determinist", at det gik op for mig, at Hansemand og andre troende bedst kan beskrives som overtroiske, uanset om de hævder, at de ikke tror på nogen bestemt gud.
Overtro er jo ikke nødvendigvis knyttet til guder, men til en tro på, at der er en deterministisk sammenhæng mellem visse fænomener, som derfor kan påvirke fremtidige begivenheder, og som de ikke-troende ikke forstår. Der adskiller religiøs tro/overtro sig afgørende fra videnskab ved, at de videnskabelige sammenhænge kan bevises, hvorimod de overtroiske sammenhænge er rent hjernespind hos den troende. Et yderligere kendetegn ved overtroen er, at den anses for uforanderlig, så den overtroiske er meget utilbøjelig til at skifte overbevisning.
Mennesket er det eneste dyr, der har anlæg for overtro. Ar det må være genetisk bestemt viser sig f.eks. i små børns leg med, at man ikke må træde på streger. Man kan gætte på, at det er en reminiscens fra vores fortid som jægere, hvor at træde på en afbrækket gren kunne røbe jægerens position. I dag er det så reduceret til en symbolsk overtroisk handling.
Ved at betragte alle former for tro som overtro, bliver det lettere at forstå politiske ideologier, teologi og pseudovidenskab som f.eks. Marx, Paulus og Freud repræsenterer, og det bliver også lettere at forstå Hansemand, Arne, Thomas og Michael m.fl., og også at forstå hvorfor en ateistisk tankegang er komplet uforståelig for dem.
Hvor ateisten kun kan acceptere et verdensbillede, der baserer sig på virkeligheden inklusive det faktum, at mennesket har følelser fremkaldt af fantasier og æstetisk sans, men erkender deres status som fantasier, der kan skifte, så klamrer de overtroiske sig til en bestemt fantasi, og udnævner den til virkelighed. Fritænkerens frihed i tanken bliver derfor et for dem utilgængeligt område.
Overtroen kan få unge mennesker til at føle sig klogere på livet end livserfarne, få "andegårdsbeboere" til at føle sig klogere på menneskeheden end globetrottere og få religiøse troende, der er fastlåst i en af mange tusinde forskellige trosretninger, til at føle sig klogere end ateister og videnskabsmænd.
Om ateisterne eller de overtroiske er de mest lykkelige, kan man diskutere. Men min erfaring viser mig, at ateisterne bedre kan klare en følelsesmæssig krise, fordi de kan komme til en rationel forståelse af deres eget følelsesliv og af de begivenheder, der fremkaldte krisen. De overtroiske erstatter blot deres gamle tro med en ny fantasi, der er lige så skrøbelig, fordi den ikke har rod i virkeligheden.
I min erfaring er ateisterne gennemgående de lykkeligste, for de lever i den tryghed, at intet kan trække tæppet væk under deres livsopfattelse, fordi den er baseret på den virkelighed, som vi alle er underlagt.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
