annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15713427
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2384425
Et andet syn 1993640
Åndelig Føde 1531563
Jesu ord 1526022
Galleri
Løve i egen hule nu.
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 518 gæster og 62 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: ”Din vilje ske”

Hej Treram.

Jo, selvfølgelig ville ordene fra dig: "din vilje ske", henvendt til en for dig ikke eksisterende gud være grinagtige.

Men for de mennesker, der har en eller anden mere eller mindre uklar forestilling om eksistensen af "en overordnet vilje", kan det jo godt give mening - både som et håb om at ændre skæbnens gang og som et middel til at forlige sig med det uundgåelige.

Jeg husker, jeg engang i radioen hørte en dansk overlevende fra bilfærgen Estonias (klik) forlis fortælle om, hvad der skete.

Det første, jeg husker, han fortalte, var, hvordan han kæmpede for at komme op i fri luft på den stærkt hældende færge, og at alle andre lige så ildestedte mænd, kvinder og børn, der også kæmpede for at komme op i fri luft, forsvandt ud af hans bevidsthed i kampen for selv at leve.

I nattens sidste timer lykkedes det ham i det oprørte hav at nå op på en redningsflåde, som de store bølger hele tiden skyllede hen over, mens mange, der ikke kunne komme op på den overfyldte flåde, fordi der ikke var plads til flere, lå i vandet og klamrede sig til flådens sider.

Han fortalte om, hvordan de, der blev for udmattede til at kæmpe for deres liv, og som opgav - og overgav sig til druknedøden - i de sidste sekunder var så fredfyldte, at fristelsen til at følge dem var næsten uimodståelig, og at det kun var kærligheden til kone og børn, der fik ham til at kæmpe videre.

Der var også nogle, der bad Fadervor.
Hvor meget bønnen havde med tro at gøre, det er måske ikke så væsentligt, men at den fungerede som et middel til at opretholde håbet - og kæmpe videre - og samtidig som en vej til at forlige sig med skæbnen - hvordan så end blev - det var der ikke tvivl om.

Ville jeg be' Fadervor, hvis jeg var en af dem på redningsflåden?
Det ved jeg ikke, jeg tror jo ikke på den, for mig at se, primitive forestilling om en personlig gud, men jeg vil da bestemt ikke på forhånd udelukke bøn, som et middel til både styrke og til accept af skæbnen lige foran mig blinker

M.v.h. Arne.

P.S.: Jeg skriver i det layout, der hedder blue_and_orange, som kan vælges nederst på siden, fordi jeg synes, det er mindre kedsommeligt smiler
Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Min ”religion”
af Arne Thomsen
28/04/2024 13:31
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Fare for, at stilladset ved Børsen kan ..
28/04/2024 21:48
Biden og Netanyahu har talt sammen
28/04/2024 20:46
Nødhjælpsorganisation genoptager arbej..
28/04/2024 18:53
Prins Harry markerer tiåret for Invictu..
28/04/2024 18:32
Brøndby snubler i guldkampen, men undg..
28/04/2024 18:21
Nyheder fra Religion.dk