|
1
registreret Arne Thomsen
155
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Troen kontra vide
|
Hej Treram..
At tro, gør man jo, når man i realiteten er uvidende, når man antager noget på usikre præmisser. Man antager derfor noget med troen på usikre forudsætninger. Man anvender tro(sanskuelser) når præmisser for antagelser ikke er undersøgt i tilstrækkelig grad, når der ingen sandsynlige antagelser er tilvejebragt for at kunne kvalificere et udsagn og tillægge det en sandhedsværdi. Troen er ikke et tillidsvækkende stadium for antagelser, og ligger således på niveau med hypoteser, hvor præmisserne er for alt for usikre og derfor må undersøges nærmere.
Videnskaber er ikke leveringsdygtige med teorier (som består af sandsynliggjorte iagttagelser, og ér egentlig viden) før også præmisserne er korrekte. Når hypoteserne derfor er tilfredsstillet og mættet med udgrundede spørgsmål, da kvalificerer man antagelserne som teorier/viden. Dette sikrer, at enhver kan navigere med størst mulig sikkerhed, og ikke kun står og må tro med lige stor sikkerhed i øst som vest.
Så der er stor forskel mellem det at navigere i livet med videnskabelige værktøjer og med kun trosanskuelser. Dette er tilfældet, fordi forskellen mellem tillidsvækkende argumenter og trosanskuelser på usikre præmisser er åbenbar for de der tænker logisk og rationelt.
Når en bil standser foran to mennesker i vejkanten og trafikanten spør om vej, vil dén af de to der kun har tro at levere som destination, vige for makkeren der kan sandsynliggøre den korrekte vej med tillidsvækkende forklaringer. Dette skyldes, at den troende er usikker p.a. kun troen i besiddelse, men IKKE!...at begge forklaringer er lige sandsynlige og tillidsvækkende.
Og det er dette Arne argumenterer med, han siger (ret beset): tro og viden er ét fedt!
Dette siger han imidlertid IKKE fordi han ka’ tilvejebringe solide argumenter for troens anvendelse og nyttevirke overfor nogen, KUN fordi han har fået overbevist sig selv om, at det at diskreditere videnskaber, i sig selv må være en kvalificering af hans egen tro, som lige så relevant som videnskaber
M.a.o. søger han på denne måde at overbevise sig selv om, at en nivellering af tro og viden er en realistisk antagelse, mens han reelt bare får favoriseret uvidenheden, til ingens fordel overhovedet. Alene tanken om hvad troen egentlig har præsteret i vores fælles verden, sat op imod hvad man har præsteret med videnskaber som redskab til samfundsbygning, er himmelråbende diskvalificerende for religiøse trosfanatikere. Og i den forbindelse er alene tanken om hvad ID (som fx. Arne har hævet til skyerne i tidligere meninger) bygger på af præmisser, jo det rene vand og har intet videnskabeligt belæg overhovedet – for også her, bedrager man sig selv og hinanden, og misbruger bare data fra videnskabelige seriøse iagttagere/arbejdere.
Arne føler han må fastholde sit trosfundament, men det skyldes alene det faktum, at hvis det falder til jorden med en erkendelse af irrelevansen, da falder rent faktisk samtidig omkring 1000 timers indlæg til jorden som meningsløs tidsspilde, med et tilsvarende brag. Han har meget at miste alene som debattør betragtet.
Der er ingen god grund til at tillægge troen særlig opmærksomhed, set i lyset af troen som religioners værktøj og til beskrivelse af livssyn. Det er alt for usikker en vej til antagelse om livet, døden osv. Faktisk har religioners trosindhold været stærkt medvirkende til at skabe angst i sociale rammer rundt om i verden, tænk selv på skrækindjagende eksempler der internaliseredes i bitte små menneskers sind, midt i en stor skræmmende verden. Den splittelse mennesket kan opleve i sit selvforhold, skyldes tilsvarende i stor grad måden hvorpå tidligere kristne indførte dualiteten i individets selvanskuelse, dvs. den grundlægges kun ved tanken alene, ikke ved en splittelse i selve mennesket som individ. Der har været mange for kristendommen belejlige mémer at få indført, fordi den troende dermed videreførte hvad nogen indførte som komponenter for selvransagelse og som et troende individ. Samme suggestive forhold ses i enhver religion, og det er her videnskaber bragte fakta og sandsynlige antagelser ind i menneskets råderum, når det skulle navigere i livet på bedre forudsætninger. Så det at nivellere tro og viden er decideret en desperat udvej for den forblændede troende der oplever et livssyn smuldre sent i livet. Det er dette vi her kan opleve, og det er dette der forekommer den troende så svært – tænk alene på hvor vanskeligt det er for mennesker der er vokset op i JV, når de skal frigøre sig og skabe nyt livssyn. Det er svære grejer. Men ligesom det er den værste form for snyd at lade modstanderen vinde i skak, da er det også en slem form for snyd fortsat at lade den religiøse troende videreføre det makværk af suggestion i verden, som han/hun selv er genstand for.
Det er religiøse fanatikere med fascistiske politiske ideologier, vi derimod må være mere end almindeligt opmærksomme på. Eller despoter der bruger relgiøse fantatikere i et politiske spil. Troen som religioners værktøj kan vi se stort på, troen har ikke bidraget med noget for mennesket væsentligt. Hvilket masser af troende naturligvis vil bestride på det kraftigste, det sir sig selv..;)
mvh & god weekend
Simon
|
|
|
|
