|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Announcement
|
du har hele tiden talt om at Verden ER, det forunderlige at VERDEN ER.
Jeg har så utallige gange spurgt dig om vi ikke skulle kigge på at det er for dig at VERDEN ER (altså få det erkendelsesteoretiske med der gør at Einstein fx seriøst har deltaget i den religiøse debat). Det forunderlige i at du kan have eller få denne erfaring eller oplevelse af det forunderlige i at VERDEN ER. Og jeg har spurgt dig om vi ikke skal ha SELV (altså "dig arne" som bevidst (spirit med ånd) levende væsen; soul) og VERDEN uløseligt knyttet sammen.
Og jeg har sagt det var det Einstein gjorde når han fandt religion relevant.
nøjagtig følgende har jeg ikke kunnet få dig til at stoppe op ved:
one's soul
the illimitable superior spirit who reveals himself in the slight details we are able to perceive with our frail and feeble mind
jeg har forsøgt at få dig til at forstå du skal tænke SELV -strukturen (spirit, mind, fornuft, bevidsthed etc.) sammen med at VERDEN ER. Eller at det er for OS at VERDEN ER forunderlig etc.. Netop det Einstein gør når han finder religion relevant at skænke opmærksomhed,, det er Superior Spirit der "åbenbarer"
eller afslører en del af universets gåder for os "with our frail and feeble mind". Altså at vi skal tænke Superior Spirit (fuldkommen Spirit) sammen med human spirit under eksistens vilkår ("frail and feeble mind"), vores ufuldkomne hverdagsbevidsthed.
Stædigt er du blevet stående ude i den fysiske virkelighed (VERDENS ER -hed alene og udelukkende), hvor jeg ville trække dig i retningen af at se på "Superior Spirit" contra "human spirit" eller "mind" ("frail and feeble mind"). Netop gik Einstein meget op i spørgsmålet om at mennesket aktualiserede dets fulde potentiale som "åndsvæsen", bevidst intelligent tænkende væsen (Superior Spirit) contra vores relative formørkede hverdagsbevidsthed (human mind) under eksistens vilkår og betingelser ("frail and feeble mind").
Du har afvist mig hver gang jeg pegede på disse forhold, som netop er hvad Einstein taler om og som netop er det forhold der altid er på tale når religion gøres til et interessant og relevant emne, genstand og objekt der fortjener vores opmærksomhed, også det moderne civilicerede menneskes opmærksomhed (modsat dawkins ateisme bevægelsen, der ikke mener religion udgør noget væsentligt objektivt for det moderne menneske at skænke nogen positiv opmærksomhed, at bruge energi på (kun negativt)).
mvh HansKrist
PS:
religion har alle dage haft som genstand, objektivt emne og sag og spørgsmål og problemstilling følgende:
the illimitable superior spirit who reveals himself in the slight details we are able to perceive with our frail and feeble mind
dette er i en nøddeskal hvad teologerne er beskæftiget med (denne åbenbaringsdimension altså at "human mind" "spirit" er "følsom" overfor eller en dimension under "illimitable Superior Spirit") og som filosofferne for en stor del har overtaget og som da i særdeleshed findes indenfor erkendelsesteorien, rigtig sat igang af Kant's reaktion på Hume og Berkeley, men begyndt især med Descartes.
Religion har aldrig betydet en tro som "belief" på noget supernaturalistisk eller overnaturligt, meget tvivlsomt og ubeviseligt noget. Som om der skulle eksistere en fordobling af virkeligheden eller 2 virkeligheder (den falske middelalder metafysik (iøvrigt den Gud der er død)) der slås om sandheden. Det er lige her at Dawkins har misforstået religion og er gået i krig med bibelfundamentalisterne fordi han tror de præsenterer og repræsenterer det religion (især kristendom) er beskæftiget med og at tro betyder "belief" af man tror på en overnaturlig virkelighed, men dette har aldrig været tilfældet nogensinde. Nej man beskæftiger sig i stedet med mennesket som et Spirit eller Ånds -væsen, og man sætter "illimitable Superior Spirit" contra (eller i åbenbarings dialogisk sammenhæng med) "human spirit/mind" ("frail and feeble mind") som netop Einstein gør det, theoria diskursen, og det er også her vi finder Hegel/Marx men nu indenfor politik og samfundsteorierne altså praxis diskursen (Marx er sammen med Kierkegaard; og senere Heidegger; Sartre mfl en af de største og vigtigste eksistentialistiske reaktioner på Hegel):
the illimitable superior spirit who reveals himself in the slight details we are able to perceive with our frail and feeble mind
Hvis man ikke forstår Kant, så mangler man overblikket og forståelsen af de her forhold og diskurser (theoria og praxis) som Einstein især er et barn af theoria diskursen (den erkendelsesteoretiske). Derfor tilkender man Kant denne centrale position i filosofiens historie.
|
|
|
|
