|
0
registrerede
197
gæster og
43
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Universets årsag?
|
Nu får du og jeg nok svært ved at "rakke hinanden ned", som det jo er skik og brug her på trosfrihed.dk for der er åbenbart store ligheder mellem, hvad vi har oplevet, og hvor det har bragt os hen
For dig var det nogle ord, der fængede, for mig var det et billede, og begge måtte vi med smerte se indad i os selv for at opleve en ny virkelighed (kan man vel kalde det).
Ja, en ny virkelighed. Det er en god måde at sige det på, synes jeg.
Og når vi forsøger at fortælle om det, bliver vi beskyldt for at ville missionere.
Det har hver gang overrasket mig, for jeg har ikke haft i sinde at manipulere andre mennesker, men bare haft lyst at fortælle om min oplevelse - og sådan fornemmer jeg, at du også har det.
Nemlig ja! Jeg tror, at der kan være forskellige grunde til, at folk vælger at løfte den beskyldende finger. I mit eget tilfælde har jeg udfordret den kristne-religiøse tankegang med ordene fra den mand, som er hovedfiguren i den kristne religion. Og har folk først låst sig fast i nogle dogmer, så kan det være utrygt at se tingene på en ny måde. - Måske især hvis dogmerne intet kræver, mens ordene fra den mand, som dogmerne 'lovsynger', rent faktisk kræver en hel del. (Et krav som jeg synes er vidunderligt, og som jeg har ønsket også at gøre andre opmærksomme på).
En anden grund til den løftede, anklagende finger kan måske være behovet for et regulært hundeslagsmål, som det nok i høj grad har været vanen her på trosfrihed. Men jeg tror, at vi har fået sendt et signal om, at det vil vi ikke være med til. Og så må vi se, om det er faldet i god jord. Jeg ved i hvert fald for mit vedkommende, at jeg ikke kommer til at indgå i sådan et slagsmål igen.
Forresten - ud over at ryste folk i de religiøse dogmer kan man ryste dem i deres overbevisninger generelt. Det tror jeg, at du har haft held med. For du har efter min mening været god til at hive nogle emner frem - og hive en undren frem - som har stillet ateisterne og selv videnskaben på prøve; du har vist de begrænsninger, som ligger i den ateistiske tankegang og i (måske især natur-)videnskabens metoder.
Men hvor er det herligt, at dette netop kan ske på trosfrihed!
Det har vi så gjort på forskellige måder, og jeg er for mit vedkommende blevet overrasket over, at den samme oplevelse kan beskrives på så mange forskellige måder - og at den indeholder så mange vidt forskellige perspektiver.
Jeg husker stadig min overraskelse, det det afklaredes (med Ikónens hjælp), at "alt det med guder" egentlig kun er en primitiv menneskelig måde at udtrykke det ufattelige og vidunderlige på, hvorfor både teisme og ateisme for mig at se egentlig nærmest er "fejlskud".
Helt og aldeles enig!
Jeg ser den eksoteriske religion (modsat den esoteriske og mystiske side af religion) som et bundt primitive dogmer, der har skabt mere ufred end sindsro. Måske fordi de udelukker selve Ånden, som relionens hovedperson pegede på. Udelukker Ånden ved at stivne tænkningen og ritualisere handlingerne i en grad, hvor den åndelige refleksion ender med at vige for traditioner og pynt.
Jeg mener f.eks., at man ville dyrke Gud/Det Hellige/Det Ufattelige og Vidunderlige bedre ved at hjælpe mennesker i nød end ved at troppe op i kirken i sit stiveste puds og benovet stirre rundt på guldet og det store kors. - Nuvel, det kan være kønt for øjet, men et barn, der smiler, er endnu kønnere for hjertet.
Men jeg tror, som du siger, på flere veje at nå hertil. I dit tilfælde har din ikón sat noget i gang hos dig. Og andre vil måske inspireres af netop det "kors", som jeg lige sagde "et par ord imod". Det vigtige, tror jeg blot, er, at tingene ikke stivner i - "sådan her er traditionen altså, så nu gør vi sådan". A la søndagskirke, nogle salmer og så et amen. Der må være en vågende åbenhed indeni og noget, der fører opmærksomheden dybere ind, hvorfra vi kan hente kærligheden til livet omkring os.
Kh
Thomas
|
|
|
|
