|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
468
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Universets årsag?
|
Hej Arne..
Hvad jeg hævder er, at der i samtlige indlæg af dine gennem årene indgår ét fælles formål, nemlig søgningen efter en skabelsesproces der på rigtig mange måder er identisk med den vi finder i religionerne. Mens den virkelige skaber af din eksistens imidlertid er en mutationsproces hvori indgår et væld af tilfældige bestanddele der langt burde overstige din ærefrygtige interesse for mystik ud i religiøse ikoner og deres symboler, for det er nemlig ikke dér du finder dit fællesskab med alle andre mennesker på denne lille jordklode!
Alene i biologien burde der være masser for dig at tumle med i din søgen efter din evne til eksistens. Så det bliver faktisk det glade vanvid, at se dig fantasere en guddommelig mening ud på et univers der gør din egen eksistens til en så ubetydelig hændelse, at den ikke er værd at snakke om. Du fjerner dig kort sagt bare fra din egen historiske arv, fantaserer dig væk, så at sige. Mens sagen jo er den, at du som menneske betragtet har langt mere fælles med en regnorm end med samtlige af de anekdoter du sværmer omkring, om som angiveligt skulle gøre dig til en guddommelig lille englebasse.
Du savner mod Arne. Mod til at indse, at livet består af en masse tilfældigheder uden nogen anden mening end den vi som mennesker selv skaber, og derfor også selv må påtage os et ansvar for. Alene tanken om den kulturhistorie religioner gennem tiderne har destrueret ved netop at pålægge ymse guder ansvaret for deres handlinger, burde få dig til flytte blikket på mennesket selv. Og hvad der kan få det til at vende sig i mig, er jeg i den forbindelse endog slet ikke kommet ind på endnu! Jo, religioner har i sandhed forpestet verden for en masse børn tilbage i tiden, som fik en blyhat der tyngede deres tankers kvadratur til str. af deres egen næsetip; det er hvad religioner bidrog med: dårlige forklaringer og et selvcentreret livssyn. Se på Hans, som uden tvivl er et både sødt, rart og intelligent menneske, men som slås med sit eget spejlbillede som om der var noget der ikke var helt rigtigt, inde i ham. Hvad fanden er det for et selvsyn at indarbejde? Syndsforladelse mig et vist sted!
Jeg tror du har lidt af det samme i dig. Dvs. at det er noget endogent der projiceres ud på omverden, mens det eksogene bare ikke kan forklare en mening kulturers religioner kun skabte som rene tankekonstruktioner. Forklaringen på din evne til eksistens ville kun kunne beskrives med fornuft gennem genetikken og ergo via biologien, mens livet jo uanset fornuftige beskrivelser handler om at udleve og præstere livet – mens det nu er muligt, minut for minut osv. hvilket ingen af os jo ka’ rumme uden hvile og ro. Netop her må vi formode, at de forskellige former for meditation får deres gavnlige effekt på mennesker med uro mellem ørerne. Dvs. en eller anden form ritualiseret hvilepuls, hvor tankerne ikke spæner rundt med dem.
Det korte og det lange er imidlertid, at du jo netop flagrer rundt i religiøse meninger hid og did, og fandme om ikke du søger bekræftelse hos mennesker som Einstein; det er ren kreationisme der bevæger dig Arne, og det er sandt for dyden ik’ just noget kønt syn! Så ka’ du blie lige så fornærmet du være vil..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
