For Thomsen handler religion altid om hans egen def. af jesuskærlighed og thomasevangeliet, han gør alt til et spørgsmål om følelser, ligesom Zenia ka' gøre selv badevandet til den rene mystik, og jeg formoder der dér er et fælles holdepunkt mellem treenigheden - jo mere mystik der ka' postes på livet, dets behageligere synes troen at forekomme dem.