|
0
registrerede
85
gæster og
226
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: AT VÆRE RELIGIØS
|
Hej RM..
"jeg tror ikke, at man kan forklare og argumentere sig ud af trosspørgsmål".
- Hvorfor ikke, du tror vel ikke helt uden grund?
"Dét man har erfaret og som ligger dybt i éns hjerte".
- Religioner har i århundreder lidenskabeliggjort trosanskuelser med poetiske analogier om kærligheden til meningerne, og dette til trods for at mennesker jo udmærket ved de også kan nære stærke følelser overfor det rene sludder. I den forbindelse har apologeter jo i århundreder søgt at ekskludere troen på gud fra evidenskrav og kritiske spørgsmål vi iøvrigt stiller til meninger om livet.
En lille pointe kunne være, at der jo jævnligt i livet opstår gode grunde til at vi reviderer synspunkter. Vi flytter m.a.o. standpunkt fordi vi fornuftigvis indser det rimelige deri i konfrontation med spørgsmål. Vi kvalificerer altså jævnlig grundlæggende synspunkter udfra kritiske overvejelser, hvorfor forholder du dig anderledes overfor synspunkter religioner markedsfører i kulturer?
"For mig er troen en GAVE ... virkelig en GAVE. Og en gave kan man lukke op og ta' imod ... eller man kan vælge at lægge den væk eller slet ikke at pakke den op".
- Du har sikkert ofte tillid til trosanskuelser fordi de forekommer dig sandsynlige, dette skyldes jo at visse begrundelser indikerer noget muligt, m.a.o. vejer du visse begrundelser op imod hinanden. Du har endda tillid til din mand eller livsledsager, ja til dine venner, hvilket jo heller ikke er ubegrundet tro. Men drejer det sig om religion, synes du altså ikke det er vigtigt at det du tror er en sandsynlig faktor, og dette alene fordi, at troen på gud er væsentlig anderledes end det at tro på julemanden?
Som du ser, synes Arne jo også (som utrolig mange religiøse mennesker rundt om i verden), at spørgsmål til menneskers positive stilling til religioner helt bør udelukkes, og dette alene fordi han synes at det han kalder "det åndelige" helt bør fredes fra kriticisme.
Men hvis alene menneskets følelser overfor gudeidéer bør være argumentet for at ekskludere trosindholdet fra kritiske og konfronterende spørgsmål, ville i så også udvise samme respekt (positive anerkendelse) overfor alle mulige andre trosanskuelser udfra samme begrundelse?
"Dét er, hvad jeg kalder forankring, ægthed og hjertetro. Det menneske, der vil fortælle andre om tro og trosspørgsmål, må selv være tilstede i sin egen hjertetro for at kunne virke troværdig".
- Vi kan da finde masser af despoter rundt om i verden som i den grad nærer oprigtige stærke følelser overfor deres synspunkter, og nogen mener dem troværdige med henvisning til hjertesagen. Det rækker også her som kvalifikation?
mvh
Simon
|
|
|
|
