0
registrerede
118
gæster og
52
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: PANTEISME
|
det er menneskecentreret (subjektorienteret), det er Kristocentrisk, antropologisk og antropocentrisk (1)*, korrekt nok det jeg står for teologisk og det jeg står for med min nye kristne spirituelle psykologi, men det er netop ikke selvcentreret (2)* tværtimod, og har aldrig været det, men du har tilbøjeligheder til at selvcentrere dig og centrere dig som en fnug i væren (mennesket har ikke dette centrum og denne harmoniske væren, som du hele tiden leger med Arne, ifølge Jesus og Paulus, og ja urkristendommen, mennesket bliver til i en excentrisk ekstatisk begivenhed). Du er new age buddhistisk påvirket, ud over alt andet du er påvirket af, men du forstår ikke eksistentialismen overhovedet, du forstår ikke det du taler om indimellem, desværre, ellers er du okay, en fin fætter, blot roder du indimellem rundt i tingene Arne (og hver gang er jeg i syv sind om jeg skal gå ind og påpege når du sludrer og blander tingene forkert sammen og siger noget forkert (upps overblik og forståelse forpligtiger).
Det jeg skrev efterfølgende har intet, så absolut intet, med mine egne synspunkter at gøre, som følger:
Tænk dig om Arne så ved du det godt. Det har ikke med Umwelt (naturen) at gøre, det har at gøre med Mitwelt og vores Eigenwelt. Et nyt menneske i et nyt samfund med en ny kulturel forståelse (gud og subjektforståelse), det er den socialpolitiske intersubjektive virkelighed der er på tale.
Det er dig der roder rundt i tingene og forstår begreberne forkert (her det Guds Riget der tales om i NT). Din holdning er okay, men det er den måde du misbruger og misforstår begrebene der er noget galt med, når du skal formulere dig (nøjagtig som jmp/Michael troede han fandt Buddha i NT's Jesus, så tror du nu at Guds Riget fra NT har at gøre med naturen og kosmos og kan være et tema med panteistiske træk.
det er svært for mig lige i øjeblikket, om jeg skal sidde overhørig dine fejl eller påpege dem. Men jeg beundrer dit mod til at turde fejle, blot håber jeg du lytter og tar ved lære, sådan har jeg altid selv gjort, da jeg ikke mener vi mennesker må tænke som vi lyster og selv mener, som Michael fx, der blot laver sit eget system uden at tale med andre herom (de forskellige videnskaber herom, om der nu også kunne være noget om snakken, det man skriver og påstår).
mange kærlige hilsner HansKrist.
(1)*:
Christianity is the religion of the divine Trinity and God-humanity. It pre-supposes faith in man as well as in God, for humanity is a part of God-humanity. An "inhuman" God could not be the God of Christianity. Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity The second Face of Divinity is manifested as the human face, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Nicolai Berdyaev (kristen eksistentialistisk tænker (største religionsfilosof i begyndelsen af det 20. årh (påvirket moderne fransk åndsliv og eksistentialisme i udtalt grad).
(2)*:
mennesket lever i et spændingsfelt mellem selvforholdet, forholdet til sig selv (den sunde narcissisme), og dette at blive sig selv løs og fri (det excentriske i kærligheden og ekstasen og hengivelsen (til partner, børn, arbejde, interesser og hobbies (ikke mindst musikken spiller en afgørende rolle i kristendommen fx (også derfor festen og ekstasen er med i Kristus (i Kirken) men ikke hos Buddha fx (buddhismen og østens religioner har ingen psykologi eller spritualitet om den kreative ekstase og festen, dansen og "sindssygen" (at være ude af sig selv i et kreativt virke og indsats), ingen forståelse for menneskets excentriske identitet, buddhismen er centrisk og naturligt og man må ikke lade sig bevæge, blive grebet af noget, være påvirket (dette medfører så også totalt tab af kultur og usædvanlige kreative indsatser som musik, teknisk videnskab og naturvidenskab, som kræver at mennesket tør lade sig ofre (forlade sig selv og sit centrum i en ekstatisk excentrisk transcendental "sviptur" (ikke mindst understøttet af dopaminbelønningssystemet i forhjernen)) og gribe af noget der interesserer dem, fanger dem, ja at turde elske og give slip på sig selv (kernen i Kristusmysikken, se Kristushymnen Fil 2, hvor man ikke må ta Gud eller Selvet (sig selv) alt for højtideligt, men skal gøre som Jesus, give slip på disse forhold for at være til i kærlighed, for at lade sig bevæge, for at elske)))) HansKrist (den største poet tænker i danmark over begivenheden Kristus, Kristusbegivenheden og Kristusmystikken som vi finder denne hos Paulus, uden at saglig fagligheden forsvinder af den grund (ringede lige til en teolog, hun tar telefonen, "åh Hans, jeg sidder i Frankrig og skriver på en bog, og vil gerne vente med at tale med dig til jeg kommer hjem den 6 juni, men sjovt du ringer for jeg har netop lige tænkt på dig, jeg har et spørgsmål til dig om din yndlingsfilosof Alain Badiou, som jeg håber du kan være med til at besvare" (dette sidste selvbiografiske indslag, fordi folk tror jeg er useriøs, tror jeg digter og er ude af kontekst, det er jeg ikke, jeg er meget seriøs, men det der forleder folk til at tro jeg er useriøs og vrøvler, skyldes at mine tanker er nye og aldrig før hørt på hverdags dansk, ovenikøbet udtrykt i et poetisk sprog, jeg er den store poetiske tænker over Kristusbegivenheden, spør Vang, spør hende jeg ringede til, spør folk der har den faglige kompetence til at vurdere det jeg skriver, ikke dem der tror jeg sludrer).
|
|
|
|