|
0
registrerede
519
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: IDEEN OM GUD
|
Hej Treram.
Dine ord: "- jamen dog så er vi næsten enige, ihvertfald på nogle punkter, det glæder mig", får mig til at tænke på enighed kontra uenighed og gensidig nedrakning kontra gensidig inspiration.
Den materielle verden, de fysisk konstaterbare ting, som naturvidenskaben udforsker og beskriver, er der vel ingen, der er uenig i (bortset fra nogle meget små fanatiske mindretal).
Men når vi forsøger at grave et spadestik dybere: Hvor kom Big Bang og naturlovene fra? Hvordan skal/kan/vil jeg forholde mig til min tilværelse? - så er vi jo "på gyngende grund" eller man kunne kalde det "langt, langt ude på uvidenhedens hav" 
Og der er intet, som tyder på, at dette ændrer sig i min levetid.
Vi kan håbe på afklaring engang ude i fremtiden, men vi får næppe meget mere end et par hundrede millioner år, for så siger videnskaben, at solen begynder at løbe tør for brint, og så er det slut med mennesker og vistnok også alt organisk liv på denne klode.
Men her og nu har vi jo grund til at glæde os!
Vi kan trække vejret i en atmosfære, der passer til os - eller som vi passer til.
Der er føde, vi kan ernære os af, og vand, der kan tilfredsstille vores tørst.
Vi behersker ilden, vi har fundet ud af at dyrke jorden, og vi har opfundet en masse teknologi, der kan give os en behagelig tilværelse.
Det har haft sin pris, vore "økologiske fodaftryk" skræmmende, men ikke umulige at rette op.
Så er det, jeg synes, man kan spørge:
Er dette en selvfølge?
Eller er det et mirakel?
Jeg hælder mest til den islamiske sufi, Jalal al-Din Rumis ord:
"Denne flygige verden er et tegn på sandhedens mirakel."
Og med tanke på at solen brænder ud, kan jeg også følge ham i hans fortsættelse:
"Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder."
I kristendommen siger præsten i vore kirker om søndagen på et tidspunkt:
"Fra evighed - og til evighed."
Når jeg ser tilværelsen på den måde - og føler mig glad og taknemmelig over min heldige eksistens - og langt de fleste menneskers i det mindste nogenlunde gode eksistens, så er det vel en spontan menneskelig egenskab at forsøge at hjælpe dem, der er i nød.
Og når tsunamier og krige ødelægger vores eksistens-mirakel, så det vel en del af "sandhedens mirakel", at det netop ikke er en selvfølge.
At så nogle i begejstring formulerer eventyr over eksistensens mirakel, det er helt fint for mig - netop fordi det er eventyr, fabler, myter, legender - og ikke "evident viden".
Og derfor generer ordet: Gud mig heller ikke, fordi jeg blot forstår det som et kort udtryk for de umådelige kræfter, som vi jo alle er underlagt, og som vi ikke ved hvor kommer fra
Noget andet er selvfølgelig, når eventyrene misbruges til at undertrykke mennesker.
Det er jeg 100 % med dig i at bekæmpe 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
