|
0
registrerede
320
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: tros
Emne: Re: Rettelse
|
Hvor er det betagende, at I (debattørerne) her kan 'kæmpe' med en sådan mental energi på emner, der sikkert optager jer meget, men som er så inderligt inferiøre.
Hvad er det for en indbildning/længsel, som driver jer ud af den kendsgerning, at vi mennesker slet ikke er så unikke i universet?
Hvorfor kan I ikke akkviescere ved dette, at vi kun er heldige eller uheldige resultater af en evig foranderlighed og udvikling i et univers, hvis udstrækning vi ikke fik forstand til at begribe?
I det univers, hvor vi er usynlige, er der flere stjerner (substantielle legemer), end der er sandskorn på den hele jordklode.
Tænk på det og slap af.
Nyd dog dit liv og spar dine intellektuelle naragtigheder – narrestreger er de dog!
Rationalitet uden dualisme er dog meget mere befordrende for et jævnt og muntert liv.
Mon nogen af os kan fatte, at tiden og universet er uden begyndelse?
|
|
|
|
