|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: LÆNGSEL
|
Hej Anne -ALH.
Du brokker dig over, at jeg skriver, at du tillægger mig påstande, uden at jeg specificerer dem - og det kan du jo have ret i - men det orker jeg ikke at gøre noget ved lige nu.
Næh - selvfølgelig er den ortodokse kristendom ikke speciel hellig - men du tager da rent faktisk fejl, når du tilsyneladende hævder, at det er en form for kristendom, der ikke er i udvikling, og at den stadig er den samme som for 2000 år siden.
Bl.a. Gregor af Palamas (Hesykasme, teosis) rystede hele den ortodokse kirke, men endte med at slå igennem i en ortodoks kristen renæssance, hvor ellers forladt mystik (f.eks. ørkenfædrene og visse gnostiske kvaliteter) var med til at skabe noget helt nyt - så stærkt, at humanismen aldrig rigtig slog igennem i de græske og slaviske kristne områder.
Så når du hævder, at "Gud ikke kan defineres en gang for alle for et par tusind år siden", så er jeg ret sikker på, at du her ikke er uenig med ortodoks kristen teologi (men det lærer I vist ikke ret meget om på universitetet?).
Og når du bruger udtrykket "at definere Gud", så stejler det i mig, og jeg føler at du "tramper rundt som en elefant i et glasmenageri" 
Jeg ka' godt li, når du skriver: "- der nu foreligger os som noget, ja, et guddommeligt nærvær, vi må erfare på afstand gennem en forundring eller særlig respektfuld tilnærmelse over en hellig dimension i vores tilværelse".
Det eneste, jeg ikke rigtig kan følge dig i, er, at du skriver, "på afstand".
Hvorfor dog afstand?
Det er nok her vore veje skilles mest.
Og når du skriver:
"F.eks. finder jeg det ikke særlig helligt den måde de betoner synden på og det, at det stort set kun er mænd, der kan studere teologi og uddanne sig til præst."
så er jeg selvfølgelig ikke uenig i det kønsdiskriminerende - heldigvis er der dog ikke katolsk cølibat (på den sidste side i Thomas-evangeliet kan du finde støtte), men netop den ortodoks kristne holdning til synd er dog markant anderledes end den romersk katolske pengemaskine (groft taget) og ligeså anderledes end den, synes jeg, noget hændervridende anger, der - luthersk set - alene reddes gennem troen.
Kirkefaderen Augustins syndsbegreber nyder ikke den store anseelse hos de ortodokse, hvor det mere er, hvad de kaldet metanoia (ikke paranoia), det at få noget andet (og bedre) i sinde - altså fremadrettet - i modsætnig til den vestlige mere tilbageskuende anger.
Du synes kun at se det guddommelige nærvær gennem Jesus Kristus og vel Helligånden, men det er jo netop her, Jesus i Thomasevangeliet peger på, at vi bare ikke har øjnene åbne for Guds Rige.
Jesus peger jo ikke på sig selv, men på "Faderens Rige", som jo er lige her!
Du nævner hjertebønnen, men du synes ikke at være bekendt med de tre faser i den ortodokse form for bøn, hvor både metanoia og skaberens nærvær gennem skaberværket er væsentlige elementer.
Som du ved, er jeg utilpas ved at bruge ordet Gud - netop fordi det gør det guddommelige til et væsen, noget der ligner kendte levende væsener.
Det er for mig en helt forkert indespærring af det guddommelige - ja, jeg er egentlig også ked af at bruge udtrykket, "det guddommelige", men det er næsten ikke til at holde ud hver gang at skrive "sandheden bag verdens væren - hvis der er en sådan".
Imidlertid er det dét, jeg mener.
For jeg ka' ikke li', når der ikke er højt til loftet her - ja, jeg ka' slet ikke li', at der overhovedet er noget loft, og det er her, jeg synes, at "den nordvesteuropæiske mindretalsvariant af kristendom" virker noget lavloftet - og hvis vi søger at se op igennem loftet, så bliver det straks så fjernt og uvedkommende.
Jeg har aldrig hørt om John Shelby Spong, den anglikanske teolog i USA, men det var da spændende at se han 12 teser:
1. Teismen som en vej til at definere Gud er død. Derfor er det meste teologiske snak om Gud uden mening. Vi må finde en ny måde at tale om Gud på.
2. Siden Gud ikke længere kan forstås i teistiske termer, er det blevet uden mening at prøve at opfatte Jesus som en inkarnation af den teistiske Gud. Den gamle kristologi er ubrugelig.
3. Den bibelske historie om den perfekte og færdige skabelse, fra hvilken mennesket faldt pga. synd, er post-darwinistisk nonsens.
4. Jomfrufødslen, forstået som noget biologisk, gør Kristi Guddommelighed, traditionelt opfattet, umulig.
5. Mirakel-historierne i Det Ny Testamente, overnaturlige begivenheder udført af en inkarneret Guddom, kan ikke længere godtages i en post-Newtonsk verden.
6. Opfattelsen af korsfæstelsen som et offer for verdens synd er en barbarisk ide, baseret på en primitiv fortolkning af Gud, den bør fjernes.
7. Genopstandelsen er en guddommelig akt. Jesus genopstod hos Gud og ikke i en jordisk fysisk forstand.
8. Historien om en opstigning til en himmel forudsætter et tredelt univers og kan derfor ikke overføres til en post-kopernikansk rumalder.
9. Der er ikke nogen ydre, objektiv, åbenbaret moralkodeks, nedskrevet på sten eller andet, som skal regulere vor etiske adfærd for al tid.
10. Bøn kan ikke være en anmodning til en teistisk guddom om at gribe ind i menneskenes historie på en særlig måde.
11. Håbet om et liv efter døden må adskilles for altid fra den adfærdskontrollerende forestilling om belønning og straf. Kirken må derfor ikke basere sig på skyld som motivation for ret adfærd.
12. Alle mennesker bærer i sig Guds billede og må respekteres for, hvad hver person er. Derfor må ingen ydre kendetegn, hvad enten det er baseret på race, etnicitet, køn eller seksuel orientering, bruges som basis for udelukkelse eller diskrimination.
Der er meget her, jeg er enig i, og meget af det, han smider over bord, er jo netop dét, der giver ateister kvalme.
For min skyld kunne det såmænd godt få lov at blive - så længe det alene opfattes mytisk - som et kunstværk, der forsøger at sige sandheden - uden at behøve en nøgtern gengivelse af detaljerne.
Men hvis det forlanges, at det skal forstås bogstaveligt, så er det efter min mening en overvurdering af den menneskelige kreativitet på det spirituelle område, hvor vi søger at nærme os sandheden bag altings væren
(Så blev det igen alt for langt - beklager)
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
