|
0
registrerede
516
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvis man ikke er teist, så er man ateist
|
Hej Treram.
Jo, videnskabens opdagelser er fascinerende, det er jeg enig i.
Men det, jeg synes, man også må være opmærksom på, er, at videnskaben virker i en begrænset verden i forhold til virkeligheden.
Det har den jo selv sørget for, derved at den kun vil beskæftige sig med, hvad der kan beskrives objektivt.
For eksempel ligger spørgsmålet om, hvad der startede Big Bang mig bekendt udenfor videnskabens rækkevidde.
Og det er jo ellers et ret væsentligt emne, vil jeg mene.
Det er så her, jeg er meget enig med dig, når du skriver:
"Hvad der så end styrer det må vi mennesker føle os uendelige små og meget heldige fordi vi har fået lov til at udvikle os til hvad vi er idag -"
Ja, vi er små - i forhold til verden, vi er heldige - at vi eksisterer, og vi aner ikke, hvad der styrer hverken verden eller os.
Og hvordan reagerer vi så på dét?
Nogle, som du (mener jeg at have forstået), hæfter sig ved, hvad vi ved - og lader resten ligge i uvidenhedens mørke.
Fair nok.
Andre fascineres eller tryllebindes af alt det, vi ikke ved - og da fornuften ikke kan hjælpe os, bruger vi fantasier, visioner, idéer, åbenbaringer, poesi, og hvad vi ellers kan finde på at bruge, i vores følelser, fornemmeleser, intuitioner m.m.
Er det ene bedre end det andet? - at ignorere? - eller at fantasere?
Det tror jeg ikke nogen kan svare på.
Det er vel nærmest et spørgsmål om mentalitet.
Det er vel lidt det samme som, at nogle mennesker frydes og inspireres af stor kunst, mens andre hæfter sig ved, at det ikke er virkelighed.
Eventyr slutter ofte med: "- og det er ganske vist!"
I kirken siger de: "Amen" - det betyder nogenlunde det samme 
Set på den måde kan jeg godt hygge mig med nisser, julemænd, feer, alfer, hekse og trolde - og jeg kan bestemt også blive inspireret af kristendommens Hellige Treenighed, islams Allah og hinduernes Krishna - men det er jo uden at jeg "kaster mig i støvet" i blind tro.
Det sidste er jo så desværre det, der har fristet religiøse ledere til både autoritær og aggressiv adfærd - med alle de ulykker, denne "kasten sig i støvet" medfører.
Jeg tror ikke, det er menneskets frie fantasi og forestillingsevne, der skal bekæmpes, men at det i stedet er den blinde underkastelse - under religiøse og andre ledere.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
