|
0
registrerede
408
gæster og
273
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvis man ikke er teist, så er man ateist
|
Hej Zilent/Jakob.
Da jeg ikke for mit eget vedkommende anerkender begreber som Gud/gud/Guder/guder, accepterer du mig som ateist.
Men så må der da være mange former for ateisme.
Det er du jo også selv inde på, når du skriver:
Agnosticisme/Gnosticisme og Ateisme/Teisme udelukker i øvrigt ikke hinanden... Altså, man kan f.eks. godt være agnostisk ateist, eller gnostisk teist.
Og det rejser for mig en hel del spørgsmål.
Det mest nærliggende må være:
Kan man være gnostisk ateist?
(Med ordet gnostisk mener jeg ikke en bestemt form for erkendelse, men blot erkendelser, der går ud over den verden, vi kan opfatte alene ved sansernes og fornuftens hjælp - og i dette tilfælde altså sådanne erkendelser, der ikke indeholder gudsbegreber).
Et andet spørgsmål er:
Er det ikke naivt at støtte sig alene til menneskelig fornuft, når vi nu ved, at vore evner som højerestående pattedyr er meget begrænsede?
Et tredje spørgsmål:
Hvis man oplever noget, som værende helligt, kan man da være ateist?
(Med ordet helligt mener jeg noget, som man ikke er i tvivl om, når man oplever det, noget der er helt - i modsætning til "i stykker" - fuldkomment - heldbringende).
Sådanne oplevelser kan jo nok ikke indpasses i fornuftens verden, men ikke desto mindre eksisterer de jo lyslevende i menneskers sind (af nogle kaldet "primærprocesser").
Jeg kan selvfølgelig sagtens forstå den form for ateisme, der alene støtter sig til fornuften, men det bliver straks lidt mere indviklet, hvis man også accepterer menneskets øvrige evner, såsom følelser, fornemmelser, intuitive evner og fantasier, i den enkeltes dannelse af sit "verdensbillede".
Og lægger man oven i, at vore evner er begrænsede, bliver perspektiverne for, hvad verden virkelig er, jo svimlende 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
