0
registrerede
223
gæster og
66
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: disciple
Emne: Re: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft!
|
Kære Kristian
Dit indlæg berørte noget dybt i mig, fordi musik er en stor del af mit liv også som en troende kristen. Jeg har i mine unge år fået 4 års undervisning i orgelspil af domorganisten i Odense Domkirke- Jeg kan garantere dig for, at en tid alene i det store rum med alle registre i gang, så forsvandt det nære omkring mig og jeg oplevede mig selv indhyllet i noget større end mig selv. (Børch er pensioneret nu og fyldte 80 år for nogle år siden) og han tilbød mig faktisk at føre mig op til den store organisteksamen, men trangen til at opleve udlandet var stærkere og dette foranledigede så, at jeg istedet blev ekspert i det engelske sprog. Jeg har dog holdt orgelspillet ved lige gennem at spille til bryllupper, begravelser m.m for familie og venner rundt om i forskellige kirker ligesom jeg næsten daglig spiller på mit udmærkede klaver herhjemme. Herudover har jeg også en klassisk guitar, som er et pragtstykke erhvervet for mange år siden.
Dette skriver jeg fordi du i dit spændende indlæg nævner dine oplevelser - næsten religiøse- hvilket får mig til at skrive, at du er temmelig tæt på Guds rige i de oplevelser. De svarer temmelig godt til det jeg oplever, når jeg lytter til eller spiller nogle af Bach`s utallige stykker eller Händel`s Messias, som jeg har et totalt partitur til fra 1919.
Jeg holder også meget af Shakespeares værker og har fra min ungdom og tid i England altid været begejstret for hans fiktive figurer og deres indbyrdes dialoger, som ofte afspejler det som foregår i den virkelige verden. Shakespeare kunne som ingen anden indpasse humoren,satiren, det groteske og det meningsfulde, så sandheden alligevel kom ud gennem sidebenene og at de latterlige og vanvittige, humoristiske eller dybt alvorlige mennesker, som han gengav i figurerne først længe efter fandt ud af meningen med dialogen.
Den kristne debatkollega som du omtaler er jeg langt henad vejen enig med ( han tilhører i øvrigt samme kirke som jeg) selv om jeg ikke kan argumentere mere udførligt for det, han har skrevet. Problemet med forståelsen af Gud er, at vi kun kan forstå ham gennem det som Jesus Kristus sagde og gjorde i hans 33 år på jorden.Og det som jeg og andre troende kristne oplever i vores liv i relation til Gud, det vi kan kalde empiriske fakta, når Gud griber ind i en umulig situation ( helbreder et menneske)eller gennem sin Ånd opmuntrer eller trøster på et personligt plan, som ikke lader sig verificere gennem videnskabelige antagelser. Kunne vi rationelt bevise Gud, så var der intet behov for troen og så var vi selv guder.
Det er vi ikke og derfor må vi leve i tro og ikke i en rationel tilgang på grund af en videnskabelig bevisførelse. Guds visdom er ikke denne verdens tillærte visdom og videnskabelige opdagelser, Guds visdom kan ikke måles eller vejes, men den er alligevel langt større end vi kan forestille os. Og når videnskabsmænd og kvinder hævder, at Gud ikke eksisterer og at de indtil nu erkendte teorier er afprøvede og godkendte, så er de jo alligevel ikke kommet til kernen af livets opståelse og hvad der holder det i live.Der er stadig masser af områder, hvor de forgæves søger efter beviser.
"Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde"
mvh disciple
|
|
|
|