|
2
registrerede somo
,(1 usynlig),
143
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Bibelen for Ateister
|
Diaspora jøden Saulus var som farisæer og skriftlærd, fundamentalist.
Derfor forfulgte han de første kristne, da han mente, at forstå det at tro/følge den af forfædrenes overleverede jødiske tro - Moseloven - korrekt, som der var flere meninger om dengang hvordan skulle følges.
Derfor flere jødiske retninger.
Når Paulus sagde bogstavet døder, er det moseloven han tænkte på fordi, at følge dens skrifter ikke giver evigt liv ligesom dét, at blive godkendt som en kristen af guds ånd.
Jesus, Johannes døberen, Paulus med flere tilhørte den apokalyptiske trosretning blandt jøderne, hvor åbenbaringer var en del af deres trosliv og troen på, at verden ville gå under lige om lidt.
De som tilhørte den opstandne Kristus - de hellige - ville blive forvandlet i ét nu og komme i himlen til gud, når Jesus kom igen, hvad de troede ville ske snart.
Kristendommen har som jødedommen flere retninger, og folk tager selv fra bibelen, hvad de vil tro på, og det er mig bekendt de færreste der ”dyrker” tungetale, åbenbaringer mm - dog kan Pinsebevægelsen hvor ekstase i fællesskabet især ved sang fremhæves.
Paulus var missionær/apostel ifølge skrifterne - og derfor forkyndte han.
Han mente, hans evangelium var det sande, så han var også en kristen fundamentalist, trods det han igen og igen henviste til de jødiske skrifter … ja han benyttede i det hele taget også meget vendingen: ”ifølge skrifterne” når han omtalte Jesus, som han aldrig havde mødt andet end i ånden, men dog havde hørt om fra andre.
Paulus citeres for at skulle ha´sagt: »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.
Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/rom/10
Så der skal prædikes så man kan høre for at tro --- deraf udspringer og udvikler det individuelle trosliv sig, som opleves forskelligt. Fordi - vi kan blive enige om græsset er grønt. Det har vi lært, men oplevelsen af det grønne græs er vor egen.
Og hvad var Jesu budskab så.
Som jeg læser det -
De som skal med ham i himmelen skal fødes på ny - derved anerkender de ham som guds billede på jord, fordi faderen er i ham og han i faderen, trods det intet menneske har set gud.
Derfor når Jesus er vor herre, er Jesus i os - og dermed også guds ånd - altså - så længe det sker i sandhed …. og man tror på den slags.
Jesus var vel en reformator af den jødiske tro, en leder af ”Vejen” der flyttede tilbedelsen af gud fra kun gerning til det at tilbede i ånd og sandhed, som jo ikke betyder det er slut med moseloven, men bogstavet – alle regler og ofringer - giver ikke evigt liv, som dét at følge Jesus hvor man kommer nærmere gud.
Jesu offerdød erstatter alle de af moseloven befalede ofringer én gang for alle, og de som tror og handler på dette, vil gud ikke se som syndere, da de står rene for gud på grund af Jesu offer.
Lammets blod renser og frelser.
Nå, det var det.
Nu havde menneskene på biblens tid lige som os en bevidsthed, blot var den påvirket af andet end det vi påvirkes af i dag, ligesom vores forståelser af gud og andet sikker også er forskelligt, men jeg tror, deres virkelighed udsprang af den kultur de befandt sig i, sammen med hvordan den enkelte modtog og forvaltede disse udefra informationer, og så skal man jo ikke glemme deres historie om udfrielsen fra Egypten, som jo er vigtig i forhold til at samle et folk og give dem en fælles gud de skulle ofre til.
Hverken flugten fra Egypten eller guds eksistens kan vist bevises, men det er jødernes historie der fik en gud, som er grundlag for Jesus som frelser. En Jesus som historikerne mener har været en virkelig person, ligesom Johannes døberen, men derfra og til at mene man er guds søn - født af gud - som ej heller kan bevises, mener jeg kræver en god fantasi, men hele tanken om at blive en ny skabning skulle menneskene dyrke lidt mere i den forståelse, de finder - tør finde deres bedre jeg frem til alles bedste, så man kan elske sin næste som sig selv.
Når jeg skriver tør, er det jo fordi man er sårbar når man er åben, men jo hvad man skal turde hvis man vil elskes og elske, som munden forkynder og hjertet viser
God dag til dig 
.
|
|
|
|
