|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Ateisme
|
Hej Arne (og ja simon, om du har mod (eller lyst interesse) på at blive rodet ind i noget),,,
du skriver:
For mig betyder det at ordene "Kristus" og "Gud" er dogmerne, og tilbage bliver så ordet "kærlighed", som et udtryk for det ufattelige mirakel, at verden ER.
Nej på ingen måder siger jeg til Arne's påstand.
Begivenheden Kristus er en konkret begivenhed (politisk historisk) ind i verden ved mennesket Jesus i kraft af Gud og Guds Ånds kraft. Og begivenheden Kristus i verden = Kirken og ja alle Kirkerne i hele verden = kristendommen som den i sin spraglede pluralisme og forskellighed manifesterer sig, gør sig gældende lige nu og hvert øjeblik hos milliarder af mennesker betyder altså at KRISTUSVIRKELIGHEDEN stadig gør sig gældende hvilket er lig med at begivenheden Kristus ind i verden overlevede Jesu død, altså KRISTUS er den samme i dag som hedengang i Palæstina og den samme imorgen og i al fremtid.
Gud er vores værens grund = Arkeånden i mennesket eller Livets Ånd (Guds Ånd), den Ånd og de Livets Ånds Lovmæssigheder der holder os i live og holder sammen på os biologisk set så vi ikke går i opløsning og dør. I forbindelse begivenheden Kristus ind i verden sker en emancipation hvor vi frit nu kan overgive og hengive os til Arkeånden eller Guds Ånd også Livets Ånd og ja komme i overensstemmelse med Arkeåndens eller Livets Ånds Love og Lovmæssigheder, hvorigennem alle kristendommens helbredelser kommer fra. Paulus Rom 7 og 8 forklarer hvad jeg skriver her ovenfor.
Dette er ikke dogmer, altså Kristus og Gud er ikke dogmer, men termer eller benævnelser, begreber og ja diskurser for eksistentielle konkrete menneskelige og historiske virkelige "forhold" fuldstændig håndgribelige eller åndgribelige. Alle ved hvad der bliver talt om og man kan selv begynde at relatere hertil på konkret eksistentiel vis i sit eget liv, intet hverken overtroisk eller hokus pokus her.
Man kan så dogmatisere og systematisere et hav af lærersætninger hvori Gud og Kristus indgår, men dette er en eftertænkning og ikke det man tror på. Som kristne gælder vores TRO en konkret virkelighed = som vi kunne kalde for KRISTUSVIRKELIGHEDEN (men det har jeg været fyldestgørende inde på og vil ikke gentage her) og altså ikke en teologisk dogmatisk systematisk lære, som kan være godt nok at blive klog af, men det er dog ikke det vi tror på.
Der er en verden til forskel på hvad jeg står for, repræsenterer og præsenterer jer for og hvad Arne ditto. Vi har altid været langt fra hinanden (hvilket altid har undret mig når Arne har både ortodoks kristendom og sin ikon erfaring som væsentlige ingredienser i hvad der har inspireret ham (og jeg tror lidt det samme som der undrer mig også er noget af det der har undret og forvirret eller fået simon og bjørn til at rette en kritik mod Arne)). Nå men det der skete var at Arne og undertegnede nåede frem til i det mindste lidt at Arne kunne forstå hvad jeg mener med begivenheden Kristus, Guds Kærlighed, ind i verden. Men Arne godtager ikke mine standpunkter som stadig ikke siger ham noget, det er ikke for Arne en konkret eksistentiel virkelighed der har grebet ham eller griber ham.
Jeg betragter Arne som ateist, hvilket også svarer bedst overens med mange af de ting Arne har konkluderet og skrevet sort på hvidt gennem årene. Arne er så ikke flad ateist. Dog vil ateisterne (simon og bjørn) ikke have Arne i deres midte, for dem er han religiøs. Grunden til at Arne og simon og bjørn har været sådan oppe at skændes og debattere, skyldes at Arne går dem i bedene, de kæmper om det samme stykke land eller virkelighed. Ikke den spirituelle, men den astrofysiske. For Arne bliver noget åndeligt spirituelt kun interessant hvis det forbindes med astrofysiske forhold og astrofysik er jo ateisternes kære "home land". Dette er dog for mig og for Nye Testamente og dermed for kristendommen, fuldstændig irrelevant, eller ihvertfald ikke der vi lærer Gud at kende, eller der Gud manifesterer sig, gør sig gældende overfor os i vores liv. Og Kristusvirkeligheden eller den kristne tro = begivenheden Kristus ind i verden er ikke overhovedet afhængige af naturvidenskabelige astrofysiske krykker at gå på, bevæge og udvikle sig ved hjælp af.
-0-0-0-0-
denne film: "Fremskridt - et nyt årtusind" af Peter Engberg burde alle vi brugere her på trosfrihed sætter os ned og se sammen, eller ihvertfald aftale at vi får set og kommenteret på bagefter.
Jeg har lige en kommentar til filmen:
Bortset fra at Peter Høeg konstant forveksler egoet/jeget med overjeget (hvilket bliver lidt trivielt i længden at høre på disse misforståelser) så kommer vi ikke udenom at skulle tage stilling til de problemstillinger og udfordringer filmen fremlægger og klarlægger for os.
Hanne Marstrand Strong har ret i at dersom vi ikke ændrer vores økonomiske system og paradigme så er vi færdig eller på katastrofe kurs med bind for øjnene.
Thor Heyerdahl har ret i at religion og politik ikke må være to adskilte størrelser. Nok den største katastrofe i menneskehedens udvikling at religion og politik blev adskilt. eller det glæder mig at Thor Heyerdahl er inde på det forhold der har været min kongstanke i mange år sammen med Berdyaev.
Einstein er inde på lidt det samme når han siger:
Science without religion is lame, religion without science is blind."
Hvis menneskeheden skal overleve så må religion og politik igen finde sammen. Altså en ny MIDDELALDER er pine død nødvendigt for menneskeheden og her skal ateisternes stemme jo også høres.
Link til ovenfor omtalte film:
Fremskridt - et nyt årtusind
|
|
|
|
