|
0
registrerede
2048
gæster og
186
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Ateisme
|
My religion consists of a humble admiration of the illimitable superior spirit who reveals himself in the slight details we are able to perceive with our frail and feeble mind.
Vi kender der går hul på bylden (eller blyhatten). Måske fx at en skriveblokering ophæves eller muthed tavshed og surhed ophæves overfor visse personer i vores omgivelser og vi igen taler frit med dem, får talens åbenhjertighed, denne suveræne livsytring til at fungere igen i vores liv.
Vi kender til inspiration og nogle af os til tider så stærk en inspiration at vi kunne finde på at kalde det for en åbenbaring
Eller som Schopenhauer driste os til at sige Helligånden var over os (hvilket han med visse forbehold godt ville sige var tilfældet da han skrev sit verdensberømte udødelige filosofiske hovedværk, "Verden som Vilje og Forestilling".
Apropos Einstein citaten ovenfor, så er det jo tydeligt at inspiration og "åbenbaringer" (Einstein en deduktiv tænker) var vigtige for Einstein og han hævdede at disse ikke fandt sted eller vi modtog ikke disse "indsigter" i matematisk logisk diskursiv trip trap træsko tænkning men gennem vores livlige forestillingsliv og fantasiliv (1)*. Derfra kunne vi så forsøge at beskrive indskydelser på diskursiv matematisk logisk forståelig vis.
Hvis et menneske først er blevet optaget af Kant og har forstået noget af denne moderne filosofis fader og hvad han fik struktureret og beskrevet så er vejen banet for en Schopenhauer på den ene side og en astrofysisker som Einstein på den anden side (på grund af forstandsformerne tid og rum vi kan stille spørgsmål ved ud fra "tingene i sig selv" begrebet (herfra stammer det deduktive (indhold og inspiration) i Einsteins vej imod sine storslåede teorier)).
(1)*:
Rollo May:
Fantasy is one expression of imagination. Both fantasy and imagination are capacities by which personal meaning is given an act. Imagination is the home of intentionality and fantasy one of its languages. I use fantasy here not as meaning something unreal to which we escape, but in its original meaning of phantastikous, "able to represent", "to make visible". Fantasy is the language of the total self, communicating, offering itself, trying on for size. It is the language of "I wish/I will" - the projection in imagination of the self into the situation. And if one cannot do this, he will not be present in the situation, sexual or race competition, whether his body is there or not. Fantasy assimilates reality and then pushes reality to a new depth.
FANTASY ASSIMILATES REALITY AND THEN PUSHES REALITY TO A NEW DEPTH
|
|
|
|
