|
0
registrerede
27
gæster og
134
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Ateisme
|
Hej Arne og Tikka
Prøv lige at kigge på den her udtalelse fra Einstein, nu I har fat i noget af ham:
Our time is distinguised by wonderful achievements in the fields of scientific understanding and the technical application of those insights. Who would not be cheered by this? But let us not forget that knowledge and skills alone cannot lead humanity to a happy and dignified life. Humanity has every reason to place the proclaimers of high moral standards and values above the discoverers of objective truth. What humanity owes to personalities like Buddha; Moses, and Jesus ranks for me higher than all the achievements of the inquiring and constructive mind. Albert Einstein.
Humanity has every reason to place the proclaimers of high moral standards and values above the discoverers of objective truth.
Rystende udtalelse og endnu mere når Buddha Moses og Jesus efterfølgende nævnes.
Hvor langt væk er vi fra det "verdens væren" religiøse du Arne står for. Jo vi er så langt væk som tænkes kan.
Vi er hjemme hos Kant, udgangspunktet for al moderne filosofi og teologi. Mennesket som moralsk fri = åndelig væsen, det Kant udarbejdede i sine afhandling om den praktiske fornuft. Måske her Kant når alt kommer til alt er mest interessant, ihvertfald elskede Einstein Kant og en efterfølger som Schopenhauer fx.
Det religiøse har ikke at gøre med teoretiske anskuelser og betragtninger, fordi vi her er os selv som kun fornuft og ånd. Det religiøse har alle dage været det der griber os og medfører at vi transcenderer, overskrider, overgår os selv som fornuft og ånd, og i den forbindelse får kontakt til Arkeånden
"superior spirit" (1)* (eller Guds Ånd) bagved, eller i (iboende (2)*) vores ånd såvel som hele vores biologiske konstitution (fx som vores nervesystem er), hvilket medfører en ny fødsel, genfødelse, en fornyelse, en Healing, en restitution uden lige.
Vi kender noget lignende fra søvnen. Ingen mennesker kan klare sig uden søvnen. Og på samme måde kan ingen mennesker klare sig uden Gud, eller menneskets ånd kan ikke klare sig uden Guds Ånd, den Ånd der gør levende, Livets Ånd (som Paulus siger).
Det Paulus beskriver i sidste halvdel af Rom 7 er menneskets ånd (vilje og intentioner) som det virker for os når vi befinder os i kontakt med det Autonome nervesystems sympathetic mode at fungere på. Vores Autonome nervesystem har en evolutionbiologisk set ældre parasympathetic måde at fungere på (immobilitet som overlevelses mekanisme (også det der er aktiveret i forbindelse depression)), men den er irrelevant her, men relevant her er at der også findes en evolutionbiologisk nyere parasympathetic smart intelligent Autonome nervesystem, brain face heart systemet, som i den grad svarer til hvad Paulus beskriver der sker i Rom 8, hvor vi i Kristus nu er i Livets Ånds Love, Livets Ånds lovmæssigheder (Guds Ånd).
Menneskets nervesystem er opbygget på en sådan måde at der er flere kvaliteter for åndelig væren. Der er ikke bare 1 men 3 hardwiret i vores nervesystem. Og en af disse, den evolutionbiologiske nyeste, kaldes et smart intelligent brain face heart system, og det er fyldt med overstrømmende tale (som pinsefortællingen illustrerer) og fyldt med dialog (som den mellem Søn Fader) og det er fyldt med ansigt (Guds billede som Paulus siger det) og det er fyldt med joy/glæde uendelig fryd.
Med The Polyvagal Theory af Stephen Porges om det autonome nervesystem, har vi et redskab sådan på medicinsk neurobiologisk vis at forstå den Paulinske tekst korpus.
(1)*:
My religion consists of a humble admiration of the illimitable superior spirit who reveals himself in the slight details we are able to perceive with our frail and feeble mind.
(2)*:
Lige vigtigt at indskyde her er at når vi taler om eksistentielle moralske forhold af altafgørende betydning for os (som et ubetinget anliggende af ultimative betydning for os) så betyder ordet "i" som vi har det "i os" "iboende os" (det være sig Guds Ånd) ikke at vi råder over "det" i subjektiv forstand (i vores syndefald, men i KRISTUS i vores med Gud oprejste tilstand), vi har nemlig transcenderet subject-object skemaet eller planet.
|
|
|
|
