|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Ateisme
|
P.s.:
Apropos mytedannelsen, der jo har til formål at holde gnist i den overnaturlige tro, det fundamentale i religionerne, og gerne med storartede beskrivelser af en helt og helgen, eller som man ser det hos de kristne troende, der forsøgte at skabe "det fuldkomne menneske" med kristusfiguren, eller figurerne; ja så har Dostojevskij i værket Idioten præsenteret et tilsvarende exemplar med sin hovedperson fyrst Mysjkin, hvis ædle karakter og egenskaber ligger hudtæt på dem man finder i jesusmyterne, akkurat ræven bag Dostojevskijs øre.
Selvfølgelig har kristne i århundreder interesseret sig for romanfigurer med udgangspunkt i bibelske figurer og myter, og indlysende gjort sig overvejelser under læsning af Don Quixote, Ulysses m.m. Men mærkeligt er det da, at en gruppe troende der har Trosfrihed for sig selv, gang på gang bare gentager samme forestillinger om deres kristusmyte for hinanden, og åbenbart ikke interesserer sig for litteratur der tilbyder en mere nuanceret genkendelig virkelighed, med bedre og langt mere spændende menneskelige forbilleder end dem der blev dem givet i bibelsk fiktion. Man holder sig stringent fra truende udfordringer, værner om trygge sindbilleder, og gentager bare som lægprædikanten i det pludselige møde, det man helst vil høre.
Der er intet uforståeligt ved det, mennesker begynder vel allerede tidligt at indkredse tilværelsen til trygge, velkendte rammer, og vil på et givent tidspunkt indse at fortiden fylder umådeligt meget mere end fremtiden, den slags skaber automatisk lidt sans for arrangementer.
Det værste er for mig at se ikke at "ballonhoveder" mangler blik for sagerne der gør livet spændende og værd at leve, og det kan jo ka' være så meget, lige fra den elskedes små særheder med rynken på næsen når hun prutter, til den særlige rytme man i livet har fået skabt, eller som du selv er inde på, interessen for den eksakte videnskabs specielle spørgsmål, der kan få én til at glemme alt omkring sig i betuttelse over de pludselige perspektiver. Den slags interesserer sikkert vel også en del troende, men næppe denne lille gruppe. Nej det værste må være, når religioner får mulighed for at skabe den etiske ramme, med betydning for samfundsudvikling, kønspolitik og socialitet.
mvh & god (lang) weekend, Apiqoros..;)
Simon
|
|
|
|
